| |
Instrumentbræt på en Silver Ghost 1909.
En Shooting Brake fra 1907 (ligeledes uden kaleche)
gennemførte turen fra Skotland og tilbage kørt af 2 ældre skotter med
halvbriller på næsetippen.
Lord Montagu of Beaulieu kom i museets bil fra 1909.
S. J. Skinner kørte hele vejen fra England i sin tourer fra
1910 og blev standset af det østrigske færdselspoliti, der underkastede
bilen et veritabelt § 13 eftersyn, som den bestod med glans. Hans bil har
3-trins gearkasse som Radleys i 1912, men den klarede uden vrøvl bl. a.
det pas, hvor Radley stoppede.
A. Bosomworth (brystværd) havde på et chassis fra 1910 fået en
pragtfuld replica svarende til den C. S. Rolls brugte til at køre med
ballon bagpå.
W. F. Watson kom med den Alpine Eagle, som Radley kørte i i
1913. Bilen er original i enhver henseende og var selvfølgelig en
hovedattraktion. Den har endnu en ekstra stor benzintank liggende på
langs under vognen, hvilket var nødvendigt i 1913 på grund af de få
benzinstationer.
Fra U.S.A. kom en række SG'er og PI'er med tourer karrosserier fra Brewster. I modsætning til
englænderne, som synes,
|
|
de ligner Packard'er, mener jeg, at
Brewster-karrosserierne er noget af det smukkeste og eleganteste,
der findes.
Turen gik fra Saizburg til Wien, Graz, Wörthersee og
tilbage til Salzburg, og to dage var afsat som "motoring days",
hvor man gennemførte dele af de samme ruter som i 1913. På den
første dag (fra Wien) |
|
var der start og mål, som deltagerne ikke
kendte på forhånd, men når man passerede start, blev tiden taget,
og man måtte selv bestemme farten til mål, hvor tiden på ny blev
taget og gennemsnitsfarten udregnet. På den anden dag (fra Wörthersee)
kendte man heller ikke på forhånd start og mål, men konkurrencen
bestod i, at den, |
|
|
