|
|
|
Rover
8 h. p.
Fem års restaureringsarbejde ligger bag præsentationen
af den ægte veteran Rover som Hans Sørensen i Frederiksværk ejer.
Vognen er en 8 h. p. fra 1905. Den kommer fra Norge, hvor
Hans Sørensen første gang hørte om den i 1962, da han sammen med Kaj
Bach deltog i Norsk Veteranvognklubbs 10 års jubilæumsløb, i Bachs
Mathis.
Historien om Rover'en går ud på at vognen blev anskaffet af
en generalkrigs- kommissær Alf Mjøen, der kun kørte i den til 1910.
Siden havde den ikke været rørt. Den blev stillet til rådighed for kong
Håkon da han i 1906, året efter sin kroning, drog gennem Norge for at
mødes med folket.
Få år før sin død skænkede Mjøen vognen til nogle
norske veteranbil-interesserede, der i forvejen havde flere køretøjer.
De fordelte vognene mellem sig, og det blev årsag til stiftelsen af Norsk
Veteranvognklubb.
|
|