Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 37 - VINTER 1973     side  18

   Er der for meget spillerum mellem pladekanterne kan man ikke hæfte sammen uden tråd. Ved sammenhæftningen kan det ske at pladekanterne »sakser«, d. v. s. punkterne krymper for meget. Det betyder, at man må strække de hæftninger der sidst er lavet. Strækningen sker ved overhamring af nævnte punkter i kold tilstand med en retteklods som medhold. Omvendt kan der ved hæftningen ske at pladekanterne glider fra hinanden, således at der sker en spaltedannelse. Hvis dette er tilfældet, må man krympe de nærmeste hæftninger. Krympningen sker ved at opvarme et par hæftepunkter, som følge af varmen rejser punkterne sig - pladerne udvider sig - i varm tilstand nedhamres de

opvarmede punkter med retteklodsen som medhold og køles med en vandfyldt svamp. Uden denne chokkøling sker der ingen effektiv krympning. Krympeoperationen kaldes også »stukning«.
   Når pladekanterne er hæftet »løber« man svejsefugen sammen. Billede nr. 3 viser den færdige søm. Brænderen holdes således at den danner en vinkel på 40-60° med pladen. Ved »sammenløbningen« må man føre brænderen med en passende hastighed. Der kan ikke gives nogen regel for denne »sammenløbning«, blot kan det anføres, at »kører« man for hurtigt, når man ikke at gennemsvejse ordentlig, »kører« man for langsomt, brænder man hul og må lappe med tråd.
   Selv den rutinerede håndværker kan være uheldig og brænde igennem. Sker det, »kører« man videre i svejsefugen og lader hullet stå, man kan så vende tilbage til hullet når hele svejsesømmen er færdig og lappe med tråd inden opretning, man kan også oprette først og så lappe bagefter. Ligemeget hvad man vælger at gøre, må man affile overflødigt materiale der er tilsat med tråden inden opretning af det lappede område. Har man »sammenløbet« fugen uden at bruge tråd, er der ingen filearbejde, da der ikke er tilført tilsatsmateriale i form af tråd.

   Når sammensvejsningen er færdig lader man pladen afkøle uden at pøse vand på. Herefter kan opretningen begynde. Med en såkaldt tysk monteringshammer med planslebet bane hamrer man med lette slag og med opretterklodsen som medhold svejsesømmen. Ved en normal sammensvejsning hvor der ikke er tilført tråd går opretningen forholdsvis let, men hamres der for meget på pladen strækkes den, pladen bliver »for stor« og der dannes en »spillemand«. Ved sammensvejsningen kan der ske to ting: l) pladen kan krympe og må strækkes, 2) pladen kan udvide sig og må slukkes (krympes). Begge teknikker er omtalt tidligere i artiklen. I øvrigt skal det bemærkes at strække- og stukkeoperatio- nerne er meget vanskelige og kræver øvelse plus en vis indsigt i materialebevægelser ved varmepåvirkninger. Lad mig alligevel gentage: strækning sker ved overhamring med lette slag med en plan hammerbane, slukning sker ved opvarmning af ét eller flere punkter på pladen, punktet rejser sig ved opvarmningen, nedhamres i varm tilstand og chokkøles med en våd svamp.
   Billede nr. 4 viser den oprettede, affilede plade, det er vigtigt at fjerne løstsiddende glødeskaller inden grundmaling.
   Hvorfor er gassvejsning sagen? Ved svejsekurset i Horsens, der i vinteren 72/73