| |
Automobilforhandler Forening - jeg kendte
Køhlsen fra Alfa Laval, han spurgte, om jeg ville påtage mig at
rejse rundt i landet og kontrollere handelen med brugte vogne, og
jeg sagde ja. Det var et interessant arbejde, men ikke altid lige
morsomt. Jeg kørte med toget og mange gange blev jernbaneskinnerne
sprængt i luften, men heldigvis altid bag mig |
|
Efter krigen blev jeg sælger hos Oluf Svendsen
i Shellhuset, hvor jeg først solgte Chevrolet lastvogne, senere
Bedford. Jeg solgte 50-65 vogne om året og havde det herligt. Jeg
blev fyret seks gange af Oluf Svendsen, men blev til sidst vred og
stillede min personvogn og tog hjem. Allerede om aftenen ringede
Oluf Svendsen efter mig, lovede at han nok skulle lade |
|
|
være med at fyre mig mere. Som sagt, vi havde det dejligt i
mine unge dage, selv om arbejdsdagen var lang. Sommetider sad vi ude hos
vognmændene til langt ud på aftenen. Vi besøgte de store firmaer om
morgenen og slappede lidt af om eftermiddagen, gik til teansant på den
dejlige restaurant National Scala eller spillede lidt billard. Vor
telefondame vidste altid, hvor vi var og ringede efter os.
En dag sad vi 3-4 sælgere på kontoret og snakkede. Dir.
Svendsen kom ind og sagde kun: Ud! Hvad sidder I her for - ud og bestil
noget. De andre sælgere sprang ud af døren. Jeg blev vist lidt sur og
tog den med ro. Også du, sagde han. Jeg rejste mig for at gå - pludselig
sagde han - Hvor skal du hen? Ja, når jeg ikke må være her, så
går jeg i biografen! Så kunne Svendsen ikke lade være med at smile og
sagde: - Her er heller ikke morsomt at være, lad os gå ud og få lidt
mad.
En dag skulle en kollega og jeg ud og se på en brugt vogn,
vi skulle have i bytte. Vi
Triangel lastbil fra Kongens Bryghus foran Peter Sørensensen og
jun.'s forretning i Stampesgade, hvor Sv. Palle Sørensen var sælger.
|
|
