|
så lidt på vognen, startede motoren, der gik nogenlunde,
og fik handlet. Da kunden havde fået den ny vogn, kom chaufføren hjem
med den brugte. Vi kiggede lidt på den og blev lidt hede om ørerne, for
hele den ene side, der havde vendt ind mod væggen, var fuldstændig
tæret op af rust. Uheldigvis kom Oluf Svendsen i det samme og udbrød
rasende: - Her sender jeg mine to bedste sælgere ud og ser på den brugte
vogn, og så gider I ikke engang køre den ud af garagen. Se at få den
solgt i en fart så jeg bliver fri for at se den.
Jeg havde en god kunde på Vesterbrogade, han købte mange
vogne og betalte dem kontant, men reparations regninger kunne han ikke lide
at betale. En dag sagde Oluf Svendsen: - Palle, du må gå ud til kunden
og se at få nogle penge - forresten tager jeg selv med, det er en gammel soldaterkammerat. Han sad
som regel på et lille værtshus ved siden af forretningen og gjorde
regnskab med nogle andre vognmænd. Da vi trådte ind, rejste vognmanden
sig op og udbrød: - Næh, der har vi selve direktøren, så må vi have
noget på bordet. Vi var der i flere timer, og da vi gik måtte
direktøren betale 520 kroner for fortæring. Da vi kom ud i vognen, sagde
Svendsen: - Du Palle, vi glemte helt at få nogle penge, men vi havde det |
|
forresten dejligt, nu må du hellere selv tage ud og få nogle penge ud af
ham.
Jeg tog lidt ned i Frihavnen og Gasværkshavnen, hvor
vognmændene holdt i lange rækker for at få læsset. Når jeg så en vogn,
der trængte til udskiftning, talte jeg med chaufføren, og fik at vide,
hvem der stod for købet af ny vogn. Det kunne være en garagemester,
forvalter eller indkøbschef. Derefter besøgte jeg firmaet eller eventuelt
vognmanden, og det gav mange gode forretninger.
Oluf Svendsen mistede salget af Bedford lastvogne og blev Opel
forhandler. Jeg var på det tidspunkt 65 år, trods den høje alder antog
Svend Petersen Automobiler mig som sælger af Volvo lastvogne, hvilket jeg
var meget stolt af, og jeg håber Svend Petersen ikke har fortrudt.
Jeg har en lille, men god kundekreds, som jeg håber jeg må
beholde de få år, jeg har tilbage. Jeg er glad for at slutte som Volvo
lastvognssælger, da jeg var med til at sælge de første Volvo lastvogne
her i landet.
Jeg har haft det dejligt som sælger, det er et herligt frit
liv, og hvis man sørger for at betjene sine kunder ordentligt, kan man få
en god fast kundekreds. - flere af mine kunder har jeg handlet med i op til
40 år.
|
|
Kog på
kedlen
Efter mere end 15 år som veteranmand og bidt af en gammel bil, var
tidspunktet endelig kommet, hvor jeg følte mig selv „voksen" nok og
bilen klar til at deltage i løb. Det blev „Ringkøbingløbet" den
28. juli. Efter ca. l4 dages hårdt arbejde med den gamle „Pontiac"
oprandt dagen for start til Ringkøbing.
Vi - 3 „veterankloge" mænd fra Frede- rikshavn -
startede i god tid - (4 timers kørsel til Brejning) - med forventningerne
skruet højt og med mange rosende ord fra passagersædet om den gamle „Pontiac"
gode køreegenskaber: „Den spinder som en
kat, der er veloplagt" o.s.v. - Men da vi
|
|
