|
Generalforsamling
Som allerede nævnt i MotorVeteranen indkaldes der til
generalforsamling på Ølsted Kro lørdag den 27. april klokken
15:00 med dagsorden i henhold til vedtægterne.
Der er ikke indkommet nogen forslag til ændringer af
lovene.
Af bestyrelsens 12 medlemmer er to på valg. Det er H.
J. Beter og formanden Bent Mackeprang.
Efter lovændringen sidste år skal bestyrelsen
reduceres til 10 medlemmer. Bent Mackeprang har meddelt at han ikke
ønsker genvalg, men vil udtræde af bestyrelsen efter
generalforsamlingen.
I et brev til bestyrelsen begrunder Mackeprang det med
at han nu har været med i bestyrelsesarbejdet i 20 år - siden
klubbens stiftelse - og nu synes han har lov at sige stop.
Mackeprang fortsætter: - Det er ikke min hensigt at forsvinde
totalt i mørket, da klubbens trivsel altid vil være af den
største interesse for mig, og jeg håber da derfor også at kunne
få tid til at hengive mig mere til min virkelig store interesse:
Mit arkiv med udklip og data, hvis oprindelse stammer fra sidst i
tyverne, |
|
hvor jeg uhjælpeligt blev bidt af emnet Biler.
Mackeprang håber at kunne gøre en indsats for klubben
på dette område, fx. ved kontakt med bestyrelsen eller blad og
bulletin for efter bedste evne, at bidrage med oplysninger om biler
i bredeste forstand, og meddeler at han er indstillet på at gøre
afviklingen af sine gøremål som formand så grundig og korrekt som
muligt.
Mackeprang håber at Beier bliver genvalgt, fordi han
finder det vigtigt at Beier som leder af forsikringsgruppen er
repræsenteret i bestyrelsen.
R-R Sektion
genopstår
I nogen tid har Rolls-Royce Sektionen ligget i dvale, men nu har
Hans Pilegård- Christiansen meddelt DVK at han gerne vil forsøge
at genoplive den i ny skikkelse. Med navn af R-R-Bentley Sektionen,
men måske også med plads til ejere af andre |
|
|
sjældne vogntyper. Det skulle gerne fremgå af reaktionen,
så alle interesserede bedes snarest sætte sig i forbindelse med
Pilegård-Christiansen. Adressen er Chr. Winthersvej 8, 2800 Lyngby.
Til daglig færdes Pilegård-Christiansen jo på værkstedet
på Jensløvsvej i Charlottenlund, og det er efter danske forhold et
ganske eksotisk foretagende. Mackeprang fortæller at han en ganske
tilfældig dag så to stk. Alvis, Ferrari, Jaguar E Type, Mercedes-Benz
300, et par Lotus, M. G. og en Alfa Romeo motor på lokaliteterne. Mens
dette skrives er Beiers Packard V-12 på vej dertil for at blive
trimmet.
Erstatningspapirer
For fremtiden skulle det ikke mere være noget problem at skaffe
erstatningspapirer for motorkøretøjer hvis papirer er forsvundet -
forudsat at køretøjet er indregistreret første gang mellem 1924 og 31.
oktober 1971, at det ikke på noget tidspunkt er meldt ophugget, og at man
kender det tidligere indregistreringsnummer.
Fra Direktoratet for Toldvæsenet har DVK fået følgende
brev: Klubben har rejst spørgsmål om, hvorvidt det ved hjælp af de ved
Distriktstoldkam- |
|