Bilhistorisk Tidsskrift NR. 38 - FORÅR 1974 side 9 |
Den ny Nimbus fylder 40! Af Henrik Houmøller |
Det kan måske synes mærkeligt, at man i et veteranbilblad
kan læse om en motorcykel, der stadig i så stor udstrækning finder
anvendelse som dagligt befordringsmiddel. Men ikke desto mindre var det
den 20. februar 40 år siden Fisker & Nielsen første gang
præsenterede den „ny" Nimbus. |
torinteresse, så i længden kunne de ikke undvære motorcykler på Peter Bangsvej. Om den nye Nimbus' fødsel fortæller Anders Fisker i Nimbus Nyt 1944 følgende: Hvem der egentlig havde æren af påbegyndelsen af den nye Nimbus er vanskeligt at afgøre. Far havde jo stor motorinteresse og jeg havde længe på læreanstalten arbejdet med tegninger til en moderne 4-cyl. maskine. Disse tegninger viste jeg far og en dag i 1932 begyndte vort samarbejde, men det var nu far der konstruerede det meste af den nye Nimbus. De forskellige dele blev tegnet om gang på gang i villaen på Richsvej. Når vi endelig havde godkendt en del, udførte vi den i træ og metal, hvorefter den blev anbragt på en model der stod i kælderen. Denne model blev efterhånden til den Nimbus vi i dag kender, men der var lang vej frem. Fra først af havde den en forbedret forgaffel fra den gamle Nimbus, senere blev den erstattet af teleskopforgaflen, som vi pudsigt nok konstruerede samtidig med B.M.W. |
uden at nogen af parterne vidste det. I begyndelsen var det
meningen, at motoren skulle have 4 enkelte cylindre, men så kom ideen med
4 i en blok, som vi senere fik så stor succes på. Den første træmodel
så ellers rædselsfuld ud. Tanken var af pap, cylindrene af træ og pap,
fælgene fra den gamle Nimbus, mens dækkene var fremstillet af
støvsugerslanger, men som model var den glimrende, da man jo får mere
indtryk af en ting i virkeligheden end på papiret. Under konstruktionen
blev der kun taget hensyn til det praktiske og konstruktive og ikke til
publikums ønsker. Det lyder mærkeligt og farligt - dog gik det godt,
folk kunne lide den nye Nimbus, selv om jeg må indrømme, at kunderne fik
deres vilje efterhånden på ikke få punkter. F. eks. holdt far på, at
den skulle være kedelig sort, men vi gik jo efterhånden over til mange
farver. |