(billede side 22)
Denne vogn er dansk. Det er en af de 2½-3 hk model C „Patent"
der i 2902 blev fremstillet hos H. C. Christiansen på Dansk
Automobil- og Cycle Fabrik i Store Kongensgade i København. Et
eksemplar af modellen - med et knap så fikst karrosseri - er
bevaret på Tekniska Museet i Stockholm. Nogen vellykket model var
det næppe. Om det kan man læse i Ry Andersens bog „Danske
Biler", i artiklen af mekaniker Viggo Jensen i Danmarks
Tekniske Biblioteks års hæfte 1971, og i C. E. Andersen og Tom
Christensens lille bog „Hundrede Års Danske Bilkonstruktioner".
På det hvide skilt står: Prøvevogn, Johannes
Sørensen, Otto Liebes Alle 27, Amager, og det er ham der sidder ved
styregrejet. Hans søn, den kendte TT-rytter Sv. Age Sørensen,
fortalte mange år senere til Politiken at det var faderen der havde
lavet bilen, med en 3 hk fransk motor —men det kan altså ikke være
rigtigt. I følge Sv. Åge Sørensen lykkedes det også en gang at
køre den helt til Odense, men så var strømmen i tørbatteriet til
tændingen sluppet op, så den måtte hjem med DSB. |
|
Som det nok står klart for vore læsere opstår
nærværende blad efter de forhåndenværende søms princip - derfor
har vi nu i flere numre i træk tilfældigvis beskæftiget os
særlig med en bestemt epoke i dansk bilhistorie. Denne gang har vi
i Nationalmuseets 3. afdeling haft lejlighed til at låne 17
spændende fotografier fra århundredets begyndelse, nemlig de to
på for- og bagside og de 15 på disse sider.
Hos kilden til billederne var ingen oplysninger at
hente om hvad de forestillede, så dem har den gamle redaktør og
den uforlignelige Th. Ry Andersen prøvet at stykke sammen.
Bortset fra et par af køretøjerne, der tydeligt nok
er lidt nyere end de øvrige så er alle vognene jo af meget tidlig
årgang - tilsyneladende fra før århundredskiftet til cirka 1905.
Selv om der ikke var mange biler i Danmark dengang, var der dog
flere end mange i dag forestiller sig, ellers var det heller ikke
så vanskeligt at identificere dem.
Bemærkelsesværdigt er det at et flertal |