|
|
|
Øverst til venstre. Der var et utal af mærker, særlig
franske, der så sådan ud — det er en almindelig misforståelse at det
specielt var Renault der havde denne motorhjelm. T h. RÅ noterer som
noget usædvanligt at der er udløsergreb på både gearstang og
håndbremse. Det er der på den 1903 Scania fabrikken har restaureret, og
på udstillingen i København 1902 var der en 6 hk Scania med 2-cylindret
Kämper motor — det kunne være den, omend den er angivet som phäeton.
Derunder noget der ved første øjekast grangiveligt ligner
en Benz 3½ hk "Comfortable" men som Th. RÅ oplyser er en
engelsk Star. Cornelius Steffensen hjemtog i 1901 en 3½ hk Star med
motoren bagtil efter system Benz. Den havde rem til gearkassen og derfra
kædetræk til begge baghjul. Den var vandkølet, havde elektrisk tænding
og to af hinanden uafhængige håndbremser. Der var to gear frem og en
bakkestøtte. Et eller andet blad foretog en prøvekørsel sammen med
Steffensen og skrev: ..Til vi skriver dette, har vi endnu ikke kørt med
en benzinvogn, hverken herhjemme eller i udlandet, der „gik" så
støt og behageligt og næsten lydløs, som disse.
Ved et enkelt, raskt greb og en omdrejning af et svinghjul,
der findes i vognens bagerste del, sættes motoren i bevægelse, styres ud
på gaden og løber allerede få sekunder efter i det tempo, man ønsker.
En droske krydser vor vej; hestene er meget rolige, men kusken bliver lidt
altereret over det uvante syn, og i sin usikker hed styrer han lige imod
os. Såfremt motorvognen nu havde været et almindeligt med heste
forspændt køretøj, ville en katastrofe have væ-
|
|