|
jo rigtigt regnet ud, men jeg var mildt sagt lettere
chokeret. „Der er Himmelbjergløb næste week-end, - jeg sender
programmet, og så deltager du," fortsatte han. Jeg husker ikke, hvad
jeg svarede, men hvad jeg tænkte, kan De sikkert regne ud.
Oplysningerne om min veteran, havde han hentet hos en
veninde, jeg havde i Århus. Jeg skrev spørgende til hende, men hun
svarede blot: Jeg fralægger mig ethvert ansvar. Det kunne jeg ikke
modstå, og da jeg havde ferie ugen efter løbet, fandt jeg „Alexander
den Store" frem - fik olie og vand på. Og så begav jeg mig afsted,
uden at vide det mindste om den mand, der havde ringet.
Jeg tog et par unge blaffere op - de kappedes med et andet
par om, hvem der først nåede Skjern. Vi blev dog enige om, at gøre
holdt i Skoven ved Lillebæltsbroen for at få en forfriskning. Bilen kan
godt komme over de 32 km i timen, men den nyder det ikke, og vi havde
tilbagelagt 60 km.
Men ak og ve. Kræet ville ikke starte igen - mit første
motorstop. Vi skubbede - motoren gik, men ville ikke trække. Der holdt vi
i 6 timer — seks timer, jeg aldrig glemmer.
Det var en lørdag eftermiddag med masser af mennesker i
skoven - det var før |
|
|
|
