|
den nye Lillebæltsbro blev bygget. Og alle de mænd hvis
fædre/bedstefædre havde haft en bil mage til!!! Der skal nok have været
20, der rodede i motoren, men intet hjalp.
Jeg ringede til Aaaarhuus og beklagede, men jeg var altså
ikke i stand til at deltage.
Blafferne havde glemt alt om deres konkurrence om at komme
hurtigst til Skjern og blev og bistod mig. Vi forsøgte med
instruktionsbog i venstre hånd og skruetrækker i højre. Nytteløst!
Så kom der besked fra cafeteriet, at de havde modtaget en
telefonbesked: „Vent halvanden time". Vi tog os en pølse og
ventede i spænding, for vi anede ikke hvad eller hvem, vi skulle vente
på. Der gik halvanden time, så kom en rød Opel Coupé kørende ind,
hvor der var indkørsel forbudt. Vi var enige: „Sikke en idiot!"
Det viste sig så at være „telefon-man- den" fra
Aaaaarhuus. Han steg ud iført hvid manchetskjorte og blazer - hilste
pænt - og begyndte så med en bladsøger at justere tændingen. Motoren
kunne gå, da han kom - det kunne den ikke, da han var færdig.
Senere har han blankt erkendt, at han overhovedet ikke havde
forstand på sådan noget. Så trak han bilen ned på en benzinstation, og
bad dem passe på den, |
|
og så tog han blafferne
og mig med til Århus. Blafferne blev sat af på en udfaldsvej ved
midnatstid - jeg håber, de kom godt til Skjern.
Om søndagen kørte jeg med i „telefon mandens" Ford A
til Himmelbjergløbet, alt imens jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle
få min Fiat hjem igen - jeg havde ikke abonnement på Falck. Men jeg
klarede den.
Mandag, da jeg var tilbage på Fyn ringede jeg til Falck og
meldte mig ind. Tirsdag tog jeg til Lillebæltsbroen og ringede herfra til
Falck, at jeg lige var kørt i stå.
Min mekaniker ordnede bilen, men hvorfor den havde strejket,
kunne han ikke fortælle mig, for der var skruet på alt i motoren.
Men jeg var blevet ivrig veteran-fan - jeg kørte pludselig
til Århus hver week- end - dog ikke i Fiat'en.
Vi købte hus - med god udhusplads til veteranerne. Desværre
har der endnu ikke været tid til at pleje bilerne, da huset også var
gammelt. Men „telefonmanden" fik da sin veteran nr. 2. Vi har også
fået en søn - det er bestemt, hvad han skal være - mekaniker, så han
kan lave de biler, hans forældre ikke har forstand på at ordne.
Inger Hansen
(tidl. Andreasen)
|
|
NIMBUS - fortsat fra side 17
Den kendsgerning at Nimbus 40 år efter den blev
præsenteret stadig er den tredje mest udbredte motorcykel i landet, er et
overbevisende udtryk for cyklens enestående robusthed. Og muligvis er vi
tilbøjelig til ikke at vurdere Nimbus efter fortjeneste. Anderledes
stiller det sig når udlændinge stifter bekendtskab med Nimbus, så er
der altid rosende omtale af dens konstruktion. For eks. kan man i det
engelske "Motorcycling" 1946 læse en begejstret skildring af
Nimbus, på det lydmæssige område går den gode englænder endog så
vidt som at drage sammenligninger med en Bugatti!!
Genkendt
Th. Ry Andersen har identificeret nogle af vognene på billederne til
Peter Sørensens erindringsartikler i Bilhistorisk Tidsskrift nr. 35 og
36.
De fire biler ved Koncertpalæet, Bilhistorisk Tidsskrift nr.
35 side 12: Fra venstre 2-cyl. Mors 6 hk fra udstillingen, der-
|
|
