|
Den var nu også i en temmelig, for ikke at sige meget miserabel
stand (hvor slemt viste sig egentlig først da den blev skilt ad) men som
oberstens bekendte sagde: „He was never much for spit and polisli, but
he keeps them running" og det gjorde den iøvrigt.
Jeg drog så den følgende dag afstod mod Harwich,
højrestyret, speederen imellem bremse og kobling, usynkroniserede gear,
uden bremser eller så godt som uden, de forreste tromler viste sig senere
at være fulde af fedt, de bageste havde ingen belægninger, ingen stoplys
eller afvisere, man benytter armen sagde obersten, hva' så om natten
sagde jeg, Oh - I never thought about that! Men hjem kom jeg da, selv om
jeg aldrig nogen sinde vil glemme min tur gennem London.
Min kone var dybt skuffet over „liget", hun havde
ligesom jeg håbet på noget bedre, jeg havde nu nok taget den selv om jeg
skulle have båret den hjem. Den blev vurderet til afgiftsbetaling kr.
3.000,-, afgift 1.600,-, det var det billigste ved den vogn.
Februar 73 startede så arbejdet. Jeg havde flyttet „værkstedet"
fra min carport til et gammelt æbleskur et par kilometer borte, her
skulle en del af gulvet
|
|
fornyes og en ny port sættes i, det var december
og januar gået med.
Morris'en var blevet til i carporten, men da naboerne,
nøjagtig 9 mdr. efter at motoren og hornet virkede l. gang kl. 2,00
om natten, nedkom med en 8 punds dat- ter, mente jeg det klogest at
undgå lignende |
|
kalamiteter med Aston'en. Det ku' jo blive tvillinger -
Aston og Martin!
Motoren blev pillet ud og overladt til Hans Pilegård for
en fuldstændig hovedreparation og renovering. Reservedelene kunne jeg
for de flestes vedkommende skaffe gennem Aston Martin Owners Club |
|
|
