Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 39  SOMMER 1974     side  30

  

  

Den længe og med længsel ventede bog om FIAT's historie af Michael Sedgwick er omsider udkommet, og den gør ikke for- ventningerne til skamme.
   Emnet er uoverskueligt - så meget mere som Sedgwick ikke blot behandler person-

 

bilproduktionen, men også fremstillingen af flymotorer, militærkøretøjer osv. - og især den sportslige side af sagen. Men det er presset ind på 352 sider, hvoraf de sidste optages af skemaer med kortfattede specifikationer for alle personbilmodeller

fra 1899 til 1972. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg endnu ikke har kæmpet mig igennem bogen fra den ene ende til den anden, men det jeg har læst bekræfter at Sedgwick er FIAT-specialisten over alle - hvad han ikke har i hovedet eller i det materiale som hans kompagnon Helen Marshall hjælper med til at holde sammen på - det er ikke værd at tale om. Og næppe noget andet af de store bilmærker er så vanskeligt at skrive om, for kildematerialet er sparsomt og modelprogrammet kompliceret.
    Nogen som helst kritik tør jeg slet ikke indlade mig på - jeg tvivler på at nogen
                              (fortsættes side 33)

  

På rekordtid har Ole Hubbe restaureret den uhyre sjældne FIAT 522 C 1931 og selv celluloselakeret den meget smukt. Der er næppe bevaret mere end et par stykker af denne model i hele verden.