|
Det er egentlig mærkeligt at forsøge at skrive noget
om FIAT i Danmark i anledning af fabrikkens 75 års jubilæum. For FIAT
blev meget sent kendt i Danmark.
I det følgende vil jeg fortælle om den første FIAT i
Danmark, om forhandlingen herhjemme gennem årene, om mærkets sportslige
indsats på dansk grund og endelig give en kort oversigt over hvad der er
bevaret af gamle FIAT-vogne herhjemme. Behandlingen af det historiske stof
sluttes nogle år efter den anden verdenskrig, de seneste år synes jeg
ikke der er grund til at komme ind på ved denne lejlighed. Jeg vil heller
ikke beskæftige mig med FIATs modelprogram som sådant, selv om
naturligvis mange modeller bliver nævnt undervejs.
DANMARKS FØRSTE FIAT
Danmarks forsvar fik sit første automobil i 1908 - efter seks års
betænkningstid. Og |
|
det køretøj der fik nummerpladen HtK l (Hærens tekniske
Korps) var en FIAT, ikke kun hærens, men Danmarks første FIAT, så vidt
jeg har kunnet konstatere.
Forhistorien var at chefen for HtK i januar 1902 nedsatte en
komité der skulle overveje om og i hvilken grad „det bør tilraades
under vore Forhold at indføre Automobiler i Hæren, enten som
selvbevægende Vogne til at trække almindelige Køretøjer eller som
selvbevægende Vogne, der kunde rumme saavel Maskiner som de Personer
eller Genstande, der skulde transporteres."
To af komiteens medlemmer havde i forsommeren lejlighed til
at se biludstillingeni Berlin, og komiteen foretog praktiskeprøver med
biler, navnlig lastvogne, fra biludstillingen i 1902 i København. I
september samme år afgav komiteen betænkning. Konklusionen var at det
anbefaledes at anskaffe en personvogn og en kanon- |
|
traktor, henholdsvis en 4-personers 2-cylindret
Vivinus 9 HK til 5.000 kr. og et 9½ tons tungt Fowler & Co.
damp-landevejslokomotiv, forsynet med kran foran og plov til at grave
skyttegrave med, samt to påhængsvogne. Pris 30.000 kr. I øvrigt med den
i krigstilfælde noget afvæbnende aktionsradius af 13 (tretten)
kilometer.
Men komiteens omfattende betænkning og indstilling blev
blankt afvist af krigsministeriet med henvisning til de begrænsede
pengemidler der var til rådighed. Og så gik der seks år.
Under efterårsmanøvrerne i 1908 blev der under ledelse af
artillerigeneralen V. Råbye arrangeret en afprøvning af fem
lastbilmodeller, sluttende med en seksdages tur Sjælland rundt. Hver vogn
blev ført af en chauffør fra fabrikken og var bemandet med en dansk
kontrollant. Mærkerne var Daimler, N.A.G., Halley, Büssing, fire ret
svære køretøjer, og en let og lavbenet |
|