| |
Caspersen, der gjorde reklame for et
antipunkterings middel som hed Invulner.
Niels Nielsen var mekaniker for Cai Caspersen under
Paris-København løbet i 1922. De kørte en tosædet 501 hvis
skærme bestod af 6 tommers lærredsstrimler der var spændt som
barduner fra for til agter. På vejen ned kørte vognen i
nattemørke i en tværgående rille på en vej - en tysk måde at
markere en amtsgrænse på. Fortøjet blev slået skævt. Niels
Nielsen bankede det på halvanden time lige med en stor sten og fik
korrigeret
|
|
sporingen med to til
formålet medbragte tommestokke.
Caspersen/Nielsen vandt deres klasse ved at køre
Paris-København på 27 timer (efter et særdeles muntert
Pariserophold på firmaets regning). På strækningen Paris- Liége
var gennemsnitsfarten 67 kmt. Folk stod i tætte rækker fra
Tåstrup til Rådhus- pladsen for at hylde deltagerne da de nåede
målet.
Mange andre klassesejre blev vundet af FIAT 501. For
eksempel vandt Hedegård-Schou Breslauløbet 1924, |
|
|
Max Schreiner var den eneste der kørte i en rigtig 501 S
touring. Brandbilrød var den og med trådhjul. Også Schreiner havde ofte
Walthers Schmidt som observatør. De smarte skærme var ikke så
praktiske, derfor lod Schreiner de smalle kanter svejse på.
Ågård fra Odense vandt Odense-Berlin-Odense
1925 og Knud Danielsen Breslau-Odense 1925.
Der blev kørt en ubegribelig masse løb herhjemme i det
tiår, mest de såkaldte bivejsløb, barske orienteringsløb over stok og
sten, ofte i vinterhalvåret, altid i åben vogn og over lange distancer.
Der var som sagt også Fanøløb og andre vestjyske strandløb, der var
isløb og der var de lange intereuropæiske løb. Vore dages Monte Carlo
løb er den rene søndagskørsel i sammen-
(læs videre side 32)
(billedet side 29) FIAT-Hansens 501, K 407, var den mest vindende i Danmark, som det
tydeligt fremgår af dette billede, der må være taget i 1927 eller
begyndelsen af 1928. Vognen er nu pyntet op med forniklet køler,
udvendige dørhåndtag og kølerfigur med motometer (der udloves stor
dusør for sådan en til forfatterens vogn). |
|
