Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 41  -  DECEMBER 1974     side  34

     
 

   Det man først misforstået kaldte midgetracere, senere Formel 3, frembragte også et forsøg med FIAT 500, og flere specialvogne var baseret på 1100-chassiser. Mest vellykket Åge Friis-Wartenberg specialen, der vist var lavet af Ernesto Campeotto og hans mekanikere hos Nordisk FIAT. Den blev også efterhånden mest kørt af Campeotto selv, og foruden at vognen var velkørende og godt formgivet, gjorde det indtryk at Campeotto var i babyblå kravledragt når han kørte. Det så meget internationalt ud. Et andet forsøg var S. E. Kronsbjergs Opel Kapitän special, på 1100- chassis.
   Det skal nævnes at Kurt Christensens meget vindende Morris 8E 1939 tourer, som startede under benævnelsen Morris Special, gemte en FIAT 1100 motor under motorhjelmen.
   Kronsbjergs vogn er under restaurering hos Klaus Fich i Snekkersten, Kurt Christensens mener jeg at have set i den københavnske trafik for ikke så længe siden, og i Nordjylland skal der være en 1100 special - skulle det være Åge Friis' Special?

Nå, men nu er vi ved at nærme os FIAT 600 epoken og det der fulgte efter, så her springer vi af.

MANGE ER BEVARET 
Der er heldigvis bevaret mange gamle FIAT vogne i Danmark - men selvfølgelig, når man ved hvad der har været kan man altid begræde hvad der er forsvundet.
   Den ældste FIAT i Danmark i dag er Åge Lourings Zero, men den er først indført for nogle år siden. Ældste bevarede „indfødte" FIAT er E. Wang Neesgårds 501 touring fra 1920 (måske også den ældste i verden), næstældste herhjemme er Peter Lykkebergs 1921 501 coupé. 501 har vel i det hele den største overlevelsesprocent af alle populære bilmodeller vi har haft, jeg kender til 27 eksemplarer, og så er der endda forsvundet et par stykker ud af landet inden for de seneste år. Hvis man nogenlunde realistisk skønner at der i alt blev indført 500 model 501 vil det sige at cirka hvert 20. eksemplar har overlevet i cirka 50 år. Det kan hverken Ford, Chévrolet eller Citroën hamle op med.
   Der er en åben 505 og jeg tror der gemmer sig en lukket et sted, der er mindst 7 503, 6 509 og 509A, 5 520, 2 521 (måske flere), 2 525, mindst en 5l4, en 522, en 524 og en 518 Ardita. Så kniber det forholdsvis mere med de dejlige modeller 508 Balilla og 508C - der er vist tilsammen ikke meget mere end en halv snes, hvoraf dog tre åbne. Og den seks-

cylindrede 1500 kender jeg kun et par stykker af, og de er nærmest vrag. Sluttelig kan man da glæde sig over at der dukker stadig flere Topolinoer op.

DE HJALP:
For hjælp, oplysninger og fotografier tak- ker jeg: Gudrun Hein, Nordisk FIAT, Augosto Constantino, FIATs Centro Storico, Anne-Lise Schønwandt, Automobil Sports Klubben (Jens D. Ramsings arkiv), Ellen Larsen (FIAT-Hansens datter), Arne Morell Nielsen, Post- og Telegrafmuseet, hr. Ørnvold, KDAK, E. Wang Neesgård, Åge Holst Jensen, oberstløjtnant Broberg, Hærens Arkiv, Poul Debenroth-Schou, Tøjhusmuseet, fru Bech, TAXA, red. Schierning, Droske Tidende, TAXA-vognmændene Emanuel Jørgensen, Olaf Frithiof Jensen og Georg Liseborg, E. Lorentzen, Harry Brinks, Walthers Schmidt, Niels Nielsen, Bjarne Steenstrup, Frank Studstrup, bibliotekar Niels Erik Pedersen, Danmarks Statistik, J. Iburg, assurandør Kai Gulbrandt, Max Levig & Co.'s Eftf., Ole Hübbe, Vagn Mandrup, Th. Ry Andersen, Erik Horskind, Gunnar Hansen, Niels Weitemeyer, Max Schreiner, S. E. Kronsbjerg, Klaus Fich, Henrik Houmøller, Jørn Jacobsen, Johannes Nielsen, Karoline Hansen, K. Johannessen (fotograf Tønnies efterfølger i Ålborg), P. Viggo Friis.