|
For de fleste har navnet Rolls-Royce en
klang af noget spændende og fascinerende.
For en ingeniør ligger der måske det
yderligere i navnet, at man gerne vil se,
hvordan perfektionisten F. H. Royce løste
konstruktionen af en bils enkelte elementer,
således at resultatet blev bedst muligt.
Jeg har, som de fleste andre veteranbil-
tossede, haft fingrene i flere bilmærker,
hvorfor trangen til at skille en sådan bil
til mindste detalje snart meldte sig hos
mig. Jeg måtte derfor først afgøre med
mig selv, om jeg skulle satse på en af
de store (Silver Ghost, Phantom I, II,
III) eller på en af de mindre (Twenty,
20/25, 25/30, Wraith). På grund af de
stores enorme tørst, der skyldes en motor
på ca. 7,5 l, og deres meget høje vægt-
afgift, faldt valget på den lille model, som
kun er ca. 30 cm kortere, men med en
motor på kun 3-4,5 l.
Da Danmark jo ikke er oversvømmet af
den slags biler, rettede jeg, som de fleste
andre, blikket mod England. Toldvæsenets
|
|
bestemmelser hjalp nu med at indkredse
modellen yderligere, idet model 25/30 og
Wraith gled ud, da de er fabrikeret efter 1935.
Tilbage var modellerne Twenty og
20/25. Med denne beskedne baggrundsviden
henlagde familien sommerferien til
England i 1973. Landet blev gennemkrydset
for at finde et interessant eksemplar af
racen. Det blev ikke til megen sightseeing for familien, men de prøvede i
stedet at sidde i en masse biler. Jeg fandt
også en Rolls-Royce, som jeg efter at være
kommet hjem afgav skriftligt bud på.
Efter tre uger ringede jeg derover for at
høre sælgerens reaktion, men bilen var da
solgt, og sælgeren påstod, at han ikke
havde fået mit brev.
Vinteren gik nu med at studere lidt
mere om Rolss-Royce. Under hensyntagen
til 1927-reglen, som jo på grund af registreringsafgiften er særlig interessant for
biler, der indføres fra udlandet, undersøgte jeg, hvilken mening Rolls-Royce
|
|
ejere havde om en Twenty fra før 1927.
Jeg fandt, at man roste den i høje toner,
hvis den ikke havde det tunge karrosseri,
som var normalt for Silver Ghost. Specielt
var Royce's hengivenhed for de første tre-
gears modeller med gearstang og hånd-
bremse i midten interessant, selv om det
ikke huede mig, at den ikke har forhjuls-
bremser. Men når Silver Ghost kunne
klare sig uden indtil 1924-modellen, og
de amerikansk byggede Ghosts måtte klare
sig uden hele tiden, og Springfield "New
Phantom"(Phantom I) først fik forhjuls-
bremser i 1927, gik jeg ud fra, at de ko-
lossale bremsetromler på baghjulene af
en tidlig Twenty måtte være tilstrækkelige.
I foråret 1974 begyndte jeg på min
(ex Neels) Wolseley 11/22, som manglede en forfærdelig masse.
Det var lykkedes at finde en ikke frostsprængt
motor til den i Schweiz, men resten måtte
jeg søge hjælp til hos kolleger i den
engelske Wolseley-klub.
Der findes fem tilsvarende biler i Eng-
|
|
