Bilhistorisk  Tidsskrift  43/1975    side 12

advarede mig mod at slæbe den til Fre- dericia, idet han sagde, der kunne være ørkensstøv i lejer og differentiale, så den kom ved venners hjælp på en lastvogns- anhænger hertil. Det voldte problemer at få den i garagen, idet den er 1,98 m høj, så Essex'en lignede en dværg ved siden af. Demontagen og opbygningen af den er et kapitel for sig, som jeg vil gemme til en senere artikel, kun vil jeg her sige, at den ikke har været boret, over alt holder de fabrikstolerancer, der gjaldt ved montagen, og faktisk knap er kørt til. Ved siden af at få olie på fingrene og ørkensand i øjnene, har jeg beskæftiget mig med dens historie og fået hjælp fra en række englændere.
    Efter Rolls-Royces likvidation for ca. tre år siden er firmaets organisation ændret således, at man ikke yder service til ejere af biler fra før anden verdenskrig, f. eks. er alle reservedele overgået til en af firmaets autoriserede forhandlere, Rip- pon i Leeds, som tidligere var en af Rolls-Royces faste karrosseribyggere. At det er traditionsrige firmaer, Rolls-Royce samarbejder med, fremgår af, at Walter Rippon lavede sin første karet i 1555 til jarlen af Rutland og senere til dronning Elizabeth I i 1564. Rippon lavede det før- ste karrosseri til Rolls-Royce i 1905, året

efter RR's start. Som de fleste andre kar- rosseribyggere ophørte det i 1939 som fast leverandør, men lavede dog karrosserier på bestilling indtil 1958.
    Selv om RR således helst undgår hen- vendelser fra folk med gamle RR'er, da det jo ikke giver de store penge målt med RR's øjne, lykkedes det mig dog at få nogle oplysninger fra firmaet, der stadig har kartoteker over hver bil. Desuden har RREC, Rolls-Royce Enthusiasts Club, en verdensomspændende klub med meget fine servicefaciliteter, været til nytte. Jeg kan tilråde alle, der påtænker køb af en RR at melde sig ind i klubben, der udsender et stort blad hver anden måned til sine 2500 medlemmer for et kontingent af ca. 60 kr. årligt.
   Af de forskellige oplysninger fremgår bl. a., at bilen er bestilt den 15. 5. 1924 af Hendes Højhed Regenten af Bhopal (en stat i Indien). Hun har betalt standardpri- sen 1.100 £ for chassiset, men har betalt tillæg for bl. a.:
    mascot (Flying Lady) 3 £ 10 s.!! den
    står sikkert i dag som brevpresser et
    sted i Indien eller Oman,
    bagagebærer og reservehjulsholder 10£
    10 s.,
    5 stk. 32" x 41/2" dæk og slanger 7 £
    6 s. (ikke med i chassispris!).

    Chassiset har påbegyndt test den 6. 6. 1924 på fabrikken i Derby og blev leveret til Lillie Hall (London afdelingen)den 4. 7. 1924. Det ses af datoerne, at chas- siset i forvejen har været under bygning. Den lange testtid ser måske mærkelig ud, men dette drejer sig jo ikke om en al- mindelig bil.
    Damen har bedt Barkers & Co. i Lon- don om at bygge karrosseriet, hvis pris var 755 £. Hertil kom ekstraudstyr som:
   Cobra-boldhorn 3 £ 10 s. (ud over det
   elektriske engelske Klaxon horn),
   Lucas lygter 7 £ (pris i dag ca. 100 £).
   Foldbart armlæn bagi 4 £ 10 s.,
   Elektrisk cigartænder bagi 3 £ 3 s.,
   Foldeborde med bar 15 £ 15 s.,
   Ventilator bagi 12 £ 10 s. (vognen skul-
   le køre i Indien).

   Leveringsdagen for ovennævnte udstyr er også anført sammen med arbejdslønnen for montagen af hver del. Tegnebogen skulle være i orden, når man tænker på, at den samlede pris svarer til prisen for 4-6 huse på den tid.
   Damen har forsikret bilen for turen til Bombay og betalt 8 £ 15 s., hvad der se- nere viste sig at være fornuftigt.
   Bilen var færdig den 24. 11. 1924 og blev afskibet den 20. 12. 1924 fra London