Bilhistorisk Tidsskrift  43/1975    side 22

 

fremstille kopier, hvis man i forvejen vil dække mine udgifter.
    Da man ikke vil købe reservedele til medlemmer i udlandet, ikke vil udlåne sin original litteratur bliver man fornærmet og fremfører, at man som leder af Morris Sektionen burde være mere hjælpsom.
    Jo, det er et utaknemmeligt hverv at stå for et vognregister, man har en masse ulejlighed, forskellige udgifter, telefon, porto for man vedlægger jo aldrig svarporto i breve ved henvendelser. Jeg giver med glæde dette hverv fra mig.
    Annonce: GIVES VÆK! Tomt MORRIS REGISTER. Henv. F. Wodschow

Siden sidst 
(fortsat)
det og i nogle tilfælde restaurere! en let ombygget amerikansk Dixie Flyer ca. 1919, en 1924 Chevrolet, flere Ford T og især TT lastvogne og andre amerikanske vogne som Graham Paige, Elcar, Chrysler og Cord L-29 fra årene 1928-51. Meget smukke restaureringer udføres af en ældre mekaniker. I Reykjavik ses enkelte kørende Ford A og Mercedes-Benz 170V af førkrigsmodel, men ellers domineres de islandske grusveje af meget ny vogne. - - -

  Til Faxe Koral Rally

med forhindringer

Endelig blev det 6. juni, nu skulle det vise sig om Fiat'en kunne leve op til vores forventninger.
    De sidste uger og dage var gået med klargøring, prøvekørsel, syn, og hvad der ellers hører til. Der dryppede lidt benzin fra benzinhanen, men nogle små forsigtige slag med en hammer, fik den til at holde tæt. Alt var således i skønneste orden, og den 6. juni kl. 10:35 steg jeg for første gang ind i bilen. Solen skinnede og vores søn vinkede farvel! Men ak, benzinhanen sad fast, ud igen, små bank den anden vej med en hammer, det hjalp ikke, så blev et brækjern hentet, og forsigtigt blev hanen lirket rundt, så var den sag i orden. 10:45 farvel igen, det går jo fint. „Husk at bremsen sidder til højre," siger man for en ordens skyld til ægtemanden, selv- følgelig husker han det!
    Vi når ca. 400 m fra startstedet, da det viser sig at handskerne ligger hjemme. Nå, vi må tilbage igen, og 10:55 går starten for alvor. Sønnen gider ikke vinke mere! Efter kort tids kørsel, viser moto-

 

 

 

 

meteret at vores Fiat har det varmt, mon den koger om lidt! Vi er endnu ikke nået ud af Åbenrå by, noget vand sprøjter op på ruden, og på den fint pudsede bil. Bare det går! Vi prøver den første bakke, det gik, der er nok bare for meget vand på. 11:15 stopper vi op, tørrer bilen af, og stiger glade ind igen og kører med ca. 55-60 km derudaf. Der sludres om alt det der kan ske på den første lange tur, men alt lyder „sundt". Det ser ud til at vi kan nå en færge allerede kl. 15. 12:00 sætter motoren ud, snavs i benzinen? Man håber, men vi nåede kun ca. 2 km ind på motorvejen ved Christiansfeld, da bilen gik i stå. Hvad mon der er galt? Motor- hjelmen åbnes, og vores bange anelser slog til. Noget sort „snulder" bag motoren, foran magneten viste, at gummidrevet var væk! Der var ikke noget at stille op, når man ikke har et nyt drev med. l km vandring til en af de gule telefoner.
    Hjem på et fejeblad efter 21A times venten på Falck. Kl. 16:00 ruller vi igen ind i gården. Sønnen kigger, han har in-