Bilhistorisk Tidsskrift  43/1975    side 24

vejen smuttede nøglen, og KRAK, der røg et tændrør! S .... i H ...... de er ikke til at skaffe, kvinder og mekanik, jo min kære ægtemage gav den hele armen. Nå, han faldt da til ro igen, og selvfølge- lig havde han et ekstra tændrør med der ,,næsten" passede, et par ringe under, så var det i orden.
    Topstykket kom af ved hjælp af en økse, et brækjern og diverse træklodser! Så fik vi kaffe, uhm hvor det smagte, og så skulle det hele „bare" samles igen. Fætter har flydende pakning der bruges til ai samle flyvemaskinemotorer med, var det noget? Vi prøver, det hele går som i olie, og 12:45 er bilen samlet, vasket af og prøvekørt. Den gik som „til bryllup" (det siger vi hernede i reservatet). Fætter med familie skal til frokost kl. 13. det hele kan lige nås. Vi har ikke set hinanden i 7 år, så det var held i uheld, vi fik da sludret lidt tværs over motorrummet. Resten af turen gik glat. Det var dejligt at rulle ind på gårdspladsen ved egen hjælp. Vi nåede endda at spise aftensmad i haven. Trods alle genvordigheder er vi klar til næste tur. Fiat'en er i orden igen, det tog ca. 4 timer. Den får chancen én gang til.
    Tak for en fin tur.
Jens og Anne Bagge samt vogn nr. 47


Denne Hispano-Suiza H6B ejedes af direktøren for olieselskabet Sun Oil Edvin Præstrud-Olsen. Chassisnummer 11824 og motornummer 301808 skulle betyde at vognen var fremstillet i 1928. og en plade i karrosseriet fortalte at det var fra Henri Binder i Paris. I 1940 udvandrede Præstrud-Olsen til Sverige, hvor vognen blev indregistreret i Stockholm 27i9 1940.
    Vor svenske kollega Ulf Melander er ved at skrive en større artikel til Autohi-

storica om Hispano-Suiza i Sverige og søger derfor oplysninger om vognens fortid i Danmark - vi har hørt en formodning om at den, eller en lignende vogn, har tilhørt O. T. Neels huslæge i Hellerup???
    Vognen var beige med sorte skærme, sort kaleche, blank motorhjelm og blanke hjulskiver.
    Melander fortæller at Præstrud-Olsen tog sit firma med til Sverige, og det kan nok have været fornødent at være selvfor-