|
Nogle år efter at jeg i 1956/57 havde afsluttet
restaureringen af min 1939 Delage D8-120 opstod lysten til igen at gå i
gang med restaureringen af et ældre køretøj.
Ved et møde i Dansk Veteranbil Klub omtalte jeg dette,
og nævnte, at et køretøj, der interesserede mig, var en stor Packard
cabriolet, der i en årrække havde kørt rundt i København, og som jeg
sidst havde set stående i en have uden for København i miserabel stand,
hvor den imidlertid nu var forsvundet fra.
Jørgen Graae - der også er Packardejer - fortalte da,
at han, der i ca. 20 år har været på jagt efter sin barndoms drøm,
nemlig en 8-cylindret Horch, havde fået et tip om, at der stod en sådan
Horch på en ophuggerplads i Sydhavnen i København, samt at han i nattens
mulm og mørke var kørt ud til pladsen, hvor han havde besteget
plankeværket for nærmere at undersøge sagen. Han var personligt blevet
skuffet, idet det ikke var en Horch, men en |
|
Packard, formentlig den vogn, jeg var på jagt efter.
Ved først givne lejlighed tog jeg ud og undersøgte
sagen, og det viste sig ganske rigtigt, at det var den Packard, jeg ledte
efter, og efter mange og svære forhandlinger med ejeren af
ophuggerpladsen blev den erhvervet for kr. 550,- i juli 1960.
Da den stod bagest på ophuggerens plads, var der noget
besvær med at få den ud, men det lykkedes til sidst at få fjernet de
vogne, der stod i vejen, og den blev derefter en regnfuld sommerdag slæbt
ud og med kranvogn transporteret til en gård i Nordsjælland, hvor jeg
havde fået en foreløbig tilladelse til at stille den ind.
Heldigvis havde ophuggeren registreringspapirerne på
vognen, og det viste sig i øvrigt, at Dansk Veteranbil Klubs tidligere
mangeårige formand, Bent Mackeprang, kendte til vognen fra tidligere tid,
idet han kendte en af de tidligere ejere.
Det har derfor været muligt at rekon- |
|
struere vognens historie i ret stort omfang.
Der er tale om en 1937 Packard V 12 Model 1508, dvs.
modellen med størst akselafstand, nemlig 144 tommer.
Vognen blev oprindelig leveret i august 1937 af Packards filial i
New York, og den var dengang forsynet med et 7-personers limousine
karrosseri.
I foråret 1939 kom vognen til Danmark, hvor den blev
indregistreret på diplomatnumre, formentlig under den amerikanske
ambassade.
Ganske kort tid efter blev den købt af civilingeniør
Per Kampmann fra Kampsax og Det Danske Luftfartsselskab. Kampmann lod
vognen sende til karrosserifirmaet Glaser i Dresden, hvor den fik
påbygget et specialkarrosseri, nemlig en 4- dørs cabriolet med
mellemrude (disappearing division).
Vognen blev først færdig efter krigsudbruddet og kom
til Danmark umiddelbart ved årsskiftet 1939/40. |
|
