|
Bent Mackeprang har fortalt, at han var
deltager i Kampmanns nytårsfest den 31. december 1939, og at hele
selskabet nytårsmorgen den l. januar 1940 drog ud til den
Packardforhandler på Nørrebro i København, hvor vognen var opstaldet,
for at se og beundre vognen.
Kampmann beholdt vognen indtil 1953, hvor den blev
udskiftet med en Bentley, og vognen blev naturligvis i Kampmanns
ejerperiode, hvor der var chauffør på den, holdt i meget fin stand.
Den blev solgt til en apoteker i Københavns omegn, der
imidlertid kun havde den i kort tid, idet hans kone foretrak at køre
Folkevogn, og den blev derefter solgt til en antikvitetshandler, der havde
forretning i Hørsholm, men privat boede i Virum, en forstad til
København.
Antikvitetshandleren var øjensynlig ikke ved købet
klar over en 12-cylindret Packards benzinforbrug, og han opgav derfor at
køre i den og lod den stå i haven, hvor jeg i flere år så den.
Han glemte at påfylde motoren frostvæske, med det
resultat, at motoren blev frostsprængt.
Den fik herefter lov til at stå i hans have i
yderligere 4-5 år, og det var her vognen fik sit knæk, idet smeltevand
fra is og regnvand efterhånden fra kalechen |
|
sivede ned i karrosseriet, således at praktisk taget alt
træværk fra bagdørene og bagud rådnede op.
Efter sigende tog et større automobilfirma i
København vognen i bytte, da antikvitetshandleren købte en ny vogn, og
det lod øjeblikkelig Packarden transportere ud til den ophugger, hvor jeg
købte den.
Ved mit køb manglede der nogle ting, der var blevet fjernet
på ophuggerpladsen såsom kølerfigur, benzinpumpe, elektrisk ur,
forlygteindsatser m. v., men vognen var dog ellers praktisk taget komplet.
På grund af karrosseriets tilstand samt den
frostsprængte motor var det dog nødvendigt at gennemføre en 100 %
restaurering, og vognen blev derfor skilt ad ned til chassisrammen.
Efter restaurering blev den indregistreret i maj 1974,
men for ikke at tage modet fra andre, der måtte gå med tanker om at
foretage en totalrestaurering af en større vogn, skal det siges, at der
har været en række frivillige såvel som ufrivillige pauser i
restaureringsarbejdet.
Karrosseriet har i to omgange været hos karetmager
Bøggild Hansen i Nysted, der også restaurerer karrosserier for Ålholm
Automobilmuseum. I anden omgang var arbejdet anslået til at vare ca. l
måned, |
|
men jeg fik først udleveret karrosseriet efter 14 måneder,
hvilket naturligvis satte arbejdet med fuldførelsen af restaureringen et
år tilbage.
Jeg har selv lavet så meget af restaureringsarbejdet,
som det har været muligt, når man ikke er uddannet mekaniker, pladesmed
og maler.
Det var naturligvis nødvendigt at svejse motorblokken
og derefter udbore den og montere nye stempler. Det pågældende firma
nægtede at støbe nye lejer under henvisning til, at der praktisk taget
ikke var lejeslid i motoren.
Sadelmagerarbejde med en hel ny kaleche ligesom maling
af vognen blev naturligvis også udført på værksteder, hvor man stadig
vil påtage sig arbejdet med gamle vogne.
Den del af det mekaniske arbejde, jeg ikke selv kunne
lave, blev i første omgang udført af automekaniker Sjøberg i Ordrup, og
efter at han trak sig tilbage, blev arbejdet overført til Hans Pilegård
Christiansen, ligeledes i Ordrup, der i de senere år har fået en større
og større kundekreds inden for veteranbilejere, der har brug for
sagkyndig bistand.
Vognen blev som sagt registreret i maj 1974, hvor den
gik igennem synet første gang. |
|
