Bilhistorisk Tidsskrift  44/1975     side 13

    Efter at den var blevet synet og registreret, henstod der endnu noget kosmetisk arbejde såsom montering af pyntelister, færdiggørelse af indtræk m. v., men dette arbejde er i alt væsentligt afsluttet i løbet af sommeren 1974.
    Hvordan er det så at køre en 1937 12- cylindret Packard med egenvægt 3.000 kg?
    Ved parkeringsmanøvrer kan man selvfølgelig mærke, at det er 3 tons, der skal flyttes, men så snart vognen ruller, er styringen forbavsende let. Samtidig er styringen i modsætning til mange andre

amerikanske vogne fra trediverne fast og præcis i det.
    Bremser og kobling er uhyre lette at betjene, idet der findes servohjælp til begge, og man skal således ikke af al magt trampe på bremsen for at bringe vognen til at stoppe, selv fra forholdsvis høje hastig- heder.
    Gearskiftet er let at betjene, men det har nu ikke nogen større praktisk betydning, idet man kan anvende tredje gear, blot vognen ruller med en 5-10 km's hastighed.

    Motoren er i sig selv praktisk taget lydløs, bl. a. fordi der findes et hydraulisk system, der sørger for at ventilspillerummet altid er O, men under stærk accelleration og under høje hastigheder, er der nogen indsugningsstøj fra luftfilteret samt vindstøj fra ventilatoren.
    Vognen er yderst komfortabel både ved bykørsel og ved almindelig landevejskørsel, men den egner sig selvfølgelig ikke til at smide rundt på snoede skovveje som en sportsvogn, men det har formentlig heller aldrig været Packards mening.