|
Chrysler har 50 års jubilæum. Det er ikke 50-året for den første
Chrysler bil, men for stiftelsen af selskabet med Chryslers navn i 1925.
Vognen blev nemlig lanceret året før, af Maxwell-Chalmers Company.
Walter Percy Chrysler var på det tidspunkt 49 år og havde
allerede en årrække været i bilindustrien efter en fortid som
landarbejder, købmandsdreng og meget andet. I 1911 kom han til Buick
Motor Company fra et job som leder af American Locomotives afdeling i
Pittsburg. Da han forlod Buick i 1920 var Chrysler bestyrelsesformand hos
Buick og næstformand for General Motors' bestyrelse. Interne stridigheder
i forbindelse med et kursskred for GM's aktier var årsag til at ledelsen
blev totalt omorganiseret.
Men Chrysler fik hurtigt en ny opgave, som redningsmand for
Willys, og da den opgave var løst to år efter vendte han op-
mærksomheden mod Maxwell-Chalmers. I al hemmelighed havde
ingeniørfirmaet Fred M. Zeder, Owen R. Skelton og Carl |
|
Breer arbejdet med at konstruere en bil for Chrysler, og da den blev
præsenteret på National Automobile Show i 1924 var den så lovende at
Chase Securities Corporation gik ind på at låne Maxwell 50 millioner
dollars til at sætte produktionen i gang for - og ved samme lejlighed
blev firmaet til Chrysler Corporation.
Chryslers vision om vognen var meget løst skitseret - men da
de tre konstruktører i midten af 1923 kunne vise ham frugterne af deres
arbejde, siges det at han blev så begejstret at han i timevis sad og
kærtegnede motoren, inden han med et udbrud til Zeder erklærede sin
tilfredshed.
Prototypen var flikket sammen af et ikke nærmere
identificeret chassis og så den motor der sammen med andre enkeltheder
har fået plads i bilhistorien. De enkelte komponenter var ikke ny, men
det var første gang så mange avancerede ting var samlet i en bil i den
amerikanske mellemprisklasse. Motoren var 6-cyl., sideventilet, med
syv hovedlejer, |
|
på 3.2 liter (76x120 mm) og udviklede 68 bhk ved 3.200 omdrejninger.
Næsten 20 bhk per liter var uhørt for en standardvogn i de tidlige
tyvere. Det var også kompressionsforholdet 4.7:1. Det normale lå dengang
omkring 4:1, men Z-S-B triumviratet havde studeret englænderen Harry
Ricardos "free breathing" topstykke og hentet inspirationen der.
Afhængig af karrosseritypen kunne vognen løbe 112 til 120 kmt, kun 5
kilometer langsommere end den ny 5.9 liters Packard Eight.
Der var aluminiumsstempler, tryksmøring, oliefilter med
udskiftelig patron og luftfilter. Undervognen havde en rørformet foraksel
og som den første masseproducerede vogn fik Chrysler hydrauliske
firehjulsbremser (ganske vist med udvendige bremsebånd, hvad der mere
eller mindre eliminerede virkningen i regnvejr). Duesenberg model
"A" havde været amerikansk pioner med hydrauliske
firehjulsbremser, men med et kompliceret system der var uegnet til
masseproduktion. Fire- |
|
