Bilhistorisk Tidsskrift  45/1975     side 15

Foregående side:
Den kendte motorsportsmand „Skræderen" deltog i hastighedskonkurrencer i sin lille Bugatti. Efter mange successor gik det galt, „Skræderen" mistede en arm og nummerpladerne med K 13 blev flyttet til denne Chrysler "70" roadster, sirligt indrettet til enarmskørsel. Vognen er nu hos Strøjer Hansen. Her fotograferet da Børge Kå havde genopfrisket den lakering den havde i „Skræderen" s tid. Siden er den blevet ændret med mørk overside på motorhjelmen.

fortæller at en Chrysler Six i touringudgave accelererer fra 8 til 40 kmt på 7½ sekund.

lac, Lincoin og Pierce-Arrow. Luksuøs, men ukompliceret, med en 6-cylindret sideventilet motor på 41/3 liter (87.5 x 125 mm). 92 bhk ved 3000 omdrejninger. Men livlig for sin størrelse. The Autocar skriver i en test om en glidende og forholdsvis lydløs fart af 118 kmt og bemærker med tilfredshed at den i andet gear accelererer fra 16 til 48 kmt på 6 sekunder og i tredje og topgear på 9 sekunder. Vognen kunne fås med tre forskellige akselafstande og i otte karrosserier. Imperial "E 80" kostede fra 2.494 til 3.595 dollars, også en rimelig pris for en vogn med så elegant udstyr.

I 1927 blev "58" til "50", øjensynlig

for at forenkle modellinjen, som dermed hed "50", "60", "70" (en "Finer 70" blev tilføjet senere) og "80". Priserne blev sat cirka 15 % ned og salget steg formidabelt. Walter Chrysler nåede fjerdepladsen i den amerikanske bilindustri hvor han var startet som nummer 32. Allerede i 1927 fik aktionærerne udbetalt ti millioner dollars i udbytte.
   Men Chrysler hvilede ikke på laurbærrene. I 1928 købte han Dodge, introducerede mærkerne Plymouth og DeSoto og nåede op på markedets tredjeplads.
   Chrysler mærket blev ikke forsømt. "E 80" Imperial blev erstattet af "L 80", en større, stærkere og dyrere vogn. Den

En københavnsk industrivirksomhed (hvil- ken?) fik i 1926 disse tre "Imperial" limousiner.