|
Århus Oliefabriks Mack lastbiler blev en myte i de næsten to menneskealdre
de kædetrukne basser raslede sindigt afsted med kul, råstoffer, olie i
fade, foderstoffer, og for en enkelts vedkommende, „Rullepølsen",
som tankbil.
Da de sidste af dem gik på pension efter omkring 50 års
tjeneste, var der så mange af dem i behold at de kunne fordeles på de
fleste danske bilmuseer. Også flere veteranbilklubber fik et eksemplar,
DVK's er udstationeret hos Karl Peter Sørensen i Nørresundby.
Åge Louring har vist som den eneste fået sin Mack ført
tilbage til den helt originale skikkelse med fast gummi.
Århus Oliefabrik erhvervede vognene i 1919-20, som amerikansk
krigsoverskud, men næsten ubrugte.
Modellen hedder AC og findes i mange udgaver - fra 3½ til 7½
tons lastvogn og fra 7 tons til 15 tons sættevognstraktor. Egenvægten er 4-5
tons. Motoren er 4-cylindret med cylindrene støbt parvis og et
cylindervolumen på 7.725 ccm (boring 127
|
|
mm, slaglængde 152 mm), ydelsen
er ikke meget over 40 hk. Køleren sidder på Renault-vis bag motoren og
rager ud på hver side af motorhjelmen. Tænding med højspændingsmagnet.
Der er fire gear frem og ét bak, og man kan forstå at med den meget svage
motor (som dog har haft et stort drejningsmoment) er udvekslingen til
bagakslen via kædetræk stor. Marchhastighed ca. 20 kmt. Typen var i
produktion i mange år og prisen var fx i 1924 for det billigste chassis
4.950 dollars og for det dyreste 6.000. Hvis det siger nogen noget nu.
Århus Oliefabrik måtte have særlig politilladelse til at
køre til de nærmeste byer, men det var mest kørsel til Steensens
Margarinefabrik i Vejle, der kom i betragtning (det er vegetabilske olier,
fabrikken laver). Det var en drøj tur for chaufførerne med de massive
ringe, stive vogne og elendige grusveje på den tid, men Mack'en var utrolig
driftsikker og kom altid hjem igen.
Det var heller ikke behageligt for folk
|
|
der boede langs ruten. Særlig slemt var det i Jægergårdsgade, som var
brolagt. Beboerne klagede over rystelserne, billederne faldt ned fra
væggene, og en bestemt herre var flink til at oplyse at han ikke fik lukket
et øje. Også kædetrækket udsendte karakteristisk støj, skønt det blev
smurt flittigt med en kost fra en spand med smørelse som hang under ladet.
I 1930 begyndte man så at overveje at sætte luftgummi på
vognene, og da dækstørrelsen 30 x 7 kom på markedet gik værkstedet i
gang med at forandre alle vognene. De nødvendige ny fælge fik Å. O. for
det meste gratis, fordi gummifabrikkerne konkurrerede om at få den store
ordre. Ændringen var især til glæde for chaufførerne.
(side 7)
Sådan så. Mack nr. 12 ud som ny — med faste ringe, åbent førerhus,
ikke noget elektrisk udstyr og med det sindrige vippelad.
|
|
