Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 47  SOMMER 1976     side    9

  
  Mack motorerne på arbejde i tørvemosen under krigen, med gas generator.

  

   Så kom krigen, og efterhånden tog det slut både på råstoffer, kul og benzin. Ingeniør Marschall, senere direktør for Jysk Teknologisk Institut, konstruerede et praktisk og rummeligt generatoranlæg. Det passede fortræffeligt til Mack'ernes sindige omdrejningstal, max. 1.200 omdrejninger i minuttet.
   Men forholdene gjorde at det var vanskeligt at holde mandskabsstyrken beskæftiget på Å. O. og så blev der lejet en tørvemose i Nørre Snede hvor både arbejdere og lastvogne blev beskæftiget.
   Tre motorer med generatorer blev afmonteret og stillet op til at drive æltemaskiner. Rent bøgebrænde gik det fortrinligt med, mindre tilfreds var Mack- motorerne når der blev blandet tørv i brændet. Nogle af lastvognene og påhængsvogne fik sat høje tremmesidestykker på og kørte tørvene ind til Å. O. At tørveeventyret ikke blev hvad Å. O. havde ventet, er en anden historie.

 

 

 Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at Mack-motorernes brændstofforbrug - mellem l og 2 kilometer per liter benzin - var så temmelig uoverskueligt og en torn i øjet på Å. O.'s kørselsafdeling. På

 

 den anden side var der så godt som ingen vedligeholdelsesudgifter. Fabrikken havde en stab af chauffører der kørte en bestemt vogn hver og kendte den ud og ind, og desuden havde Å. O. eget bilværksted.