Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 47  SOMMER 1976     side   14

Da Ford A introduceredes sidst i 1927, var motoren temmelig solidt fastgjort i chassisrammen. Fortil direkte boltet til den forreste traversflange, bagtil i to stålpladeklodser anbragt i chassisvangerne. Foran var der intet dæmpende gummiindlæg, bagest var der i chassisvangen indlagt en vinkelformet gummiplade. Denne forreste direkte fastgørelse i rammen overførte naturligvis en masse vibrationer til chassis og karrosseri, derfor ændrede Ford ophængs konstruktionen i 1928. I servicebulletinen for november forklares hvordan man kan ændre til det nye fjedrende ophæng. De bageste motorophæng forblev næsten uændrede i hele model A's fabrikationstid.
   Skønt der således fra efteråret 1928 var tale om en „blød" ophængning af motoren i model A - fortil fjedre, bagtil gummimellemlæg - føles en model A bestemt ikke vibrationsfri ved visse hastigheder og påløb. Min fornemmelse er at bilen går bedst ved 50 kmt på lige vej eller op ad svage bakker.

Det var derfor naturligt at man allerede i trediverne forsøgte at ændre motorophængene for at få en mere behagelig kørsel. Forbedringerne kom ikke fra Ford-fabrikkerne, men mekanikere, der kunne lidt mere end skifte tændrør, prøvede sig frem med forskellige hjemmelavede motorophængskonstruktioner.
   Mekanikermester Ingemann Sørensen i Sdr. Vinge ved Ulstrup, der nu er pensionist, konstruerede nogle bageste ophæng med svære gummiklodser. Vinklen til montering på motoren var skråt afskåret af 90 x 90 x 9 mm vinkeljern og T-jernet til rammen var en INP-profil nr. 16, hvor den ene flange var afskåret. De første TRIUMF-type ophæng var forsynet med en model B motorophængsgummiklods, men på grund af hulheden i B-klodserne var disse for svage og Sørensen fik da en gummifabrik til at lave specielle klodser til sine ophæng. Sørensen fortalte mig, at han fremstillede og solgte et par tusinde sæt ophæng.
   Først i trediverne ændrede den dengang

unge mekanikersvend Børge Kjær Jensen, Horsens, totalt ophænget i den Ford A Fordor Sedan de Luxe hans far havde købt som ny i 1930. Denne ændring bevirkede en meget behagelig kørsel. Og da karrossen på en Fordor er af træ, og dermed mindre vridningsstabil end et Tudor-karrosseri, der er af stål og svejset, ville en tilsvarende motorophængsforbedring på en Tudor give om muligt en endnu bedre kørsel. Jeg skal i det følgende beskrive hvad Kjær Jensen ændrede. De bageste ophængsklodser blev helt fjernet og i stedet blev fremstillet et svært gummiforet ophæng, der blev fastgjort dels i kardanledhuset bag gearkassen og dels i den svære midtertravers. Derved var motoren ikke længere sikret mod drejning (væltning), derfor monteredes i motorrummet en friktionsstøddæmper til stabilisering. Fortil blev det originale åg med fjedre fjernet, og et nyt åg hvilende på to små gummiklodser i bunden af traversen blev fremstillet og monteret. Netop denne 3-punkts