Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 47  SOMMER 1976     side   15

  

ophængskonstruktion (dog uden støddæmper) findes i mange af nutidens biler.
   Men Kjær Jensen gik et skridt videre. Som bekendt har en Ford A en tværgåen-

de forfjeder og derfor en triangel til stabilisering af forakslen. Denne triangel er fastgjort til svinghjulshusets bund. I princippet betyder det, at et „uroligt" fortøj eller kørsel på ujævn vej overfører rystelser til motoraggregatet. Derfor blev triangelen frigjort fra svinghjulshuset og en U-jernsbøjle blev monteret under chassisrammen til fastholdelse af triangelen ved den originale kugle og ters. Herved opnåedes også, at den påboltede bøjle af stivede et ikke i forvejen særlig stift chassis.
   Mekanikermester Frank Jensen, Glud, der siden Ford-lærlingetiden i 1932 har repareret og prøvekørt et måske firecifret antal A og AA-modeller, siger at Kjær Jensens Ford A er noget ganske særligt hvad „blød" motorgang og behagelig kørsel angår. Heldigvis er Kjær Jensens bil bevaret i familiens eje, og jeg havde for et par år siden lejlighed til at køre bilen og måtte da sande, at i denne Ford A var de karrosserivibrationer, som selv Ford A-elskere må erkende, elimineret. Vel vidende at det ikke er originalt - og netop det originale er der brugt oceaner af tid til at snakke om model A-folk imellem - fristes jeg til at prøve Kjær Jensens ophængssystem på min A Phaeton.
                                     P. E. Hansen

Siden sidst

Først en rettelse: Poul Suhrs Pontiac er ikke fra 32 men 34. Poul Suhr, Amager, skulle vi sige, for nu har vi to medlemmer af det navn. Vognen er for øvrigt allerede handlet videre. - - - Fuglsbjerg interesserer sig ganske vist specielt for Mercedes-Benz og Triumph Mayflower (som han har 9 af), men er i følge Politiken ved at få en Diatto fra cirka 1919 til at genopstå. - - - Vagn Mandrup er efter at have afsluttet restaureringen af sin Morris Minor roadster igang med en 1932 Morris Oxford Six, købt af Peter Hass. Det er en 4-dørs saloon med solskinstag. - - - En velkendt FIAT har skiftet ejer: Kaj Bach har solgt sin 503 tourer årgang 1926 til Niels Pedersen, der jo i forvejen har en lukket 503 under restaurering. Touringen (ex-Mammen) regner Niels Pedersen med at køre i allerede i denne sæson. - - - Christian Blache i Trørød har glædet sig over Chrysler- artiklen i nummer 45 og skriver i den anledning: - Jeg er en gammel Chrysler-fan, idet min søster var forlovet (i 1926) med en mand der havde en „70" model (6-cyl.), som jeg af og til fik lov at køre med, på privat område, selv om jeg kun