| |
cykler, alle fra østlandene. Vi måtte ikke deltage, da vi
kom fra Vesteuropa, men ledelsen inviterede os alligevel med i sidste
øjeblik. Masser af tilskuere flokkedes om vore biler, og selv TV fik øje
på os, yes Sir! Lørdagen gik med køretekniske prøver på banen med et
afsluttende korso gennem byen. Om aftenen atter fest - ak ja, med
champagne til sidst.
Næste dag fortsatte løbet fra morgenstunden. Dagens
højdepunkt blev, da sportsvogne fik lejlighed til at køre nogle runder
på banen så hurtigt, som man lystrede. Den ene halvdel af banen var afspærret,
men den anden var åben for almindelig trafik samtidig, alt imens
tilskuere stod langt ude på banen, så efter første runde slap jeg
speederen og tog det roligt resten af løbet, - der opstod selvsagt flere
farlige episoder.
Søndag regnvejr og kurs mod Berlin igen. Vi blev berømte
fordi vi altid kørte åben, det gør man åbenbart ikke i DDR - i
regnvejr. En af BMW-erne havde defekt kobling, så det var om at holde
vagt i krydsene, så han komme igennem uden at skifte gear. Vi tog det som
en oplevelse! De 350 km tilbage til Berlin klarede vi på 5 timer, men jeg
var lidt urolig for en bankende lyd undervejs fra højre baghjul, så ved
første lejlighed undersøgte jeg sagen. |
|
Ganske rigtigt en defekt gummibøsning i støddæmperen, det
var de fandens veje. Om aftenen i Berlin igen fest, behøver jeg at sige,
det blev sent. Vi var trætte da vi gik i seng.
Næste formiddag kørte pigerne til Pottsdam på sightseeing
med en af vore værter, selvfølgelig i en toptunet BWM 327/28. Yngve og
jeg benyttede dagen til at bese alle de godt gemte garager, som gemmer de
dejligste biler og mange reservedele. Tilsyneladende er det god skik at
eje en BMW 328, for alle på holdet havde en i garagen. Om aftenen var
både pigerne og vi glade for alt, hvad vi havde set, så vi holdt fest,
afskedsfest til kl. ? !!!
Tirsdag middag hjertelig afsked efter nogle uforglemmelige
dage og af sted hjem til de kendte omgivelser og arbejdet. I Warnemünde
kun 5 minutters eftersyn - vi kom frem 5 min. før færgen sejlede ha ha -
og ved 9-tiden om aftenen drejede jeg tændingsnøglen for sidste gang på
den tur, vel hjemme i Ishøj.
Bilerne gik upåklageligt på hele turen bortset fra den
støddæmperbøsning, hele 9 km på literen viste regnskabet, så det var
et pænt resultat. Veteranbilerne i DDR er alle i fin stand, men lak og
krom lader meget tilbage at ønske, man kan ikke få de rigtige
materialer. Det var næsten alle
|
|
biler af tysk og tjekkisk oprindelse, biler vi ikke ser på
disse breddegrader, enkelte Fiat og en enlig kæmpe Packard. Mercedes og
BMW i alle varianter og årgange, Tatra, Aero, Jawa. En særlig perle fik
vi også set. Det var SMW-fabrikkens fabriksracer AWE, som i halvtredserne
temmelig ofte kørte Porsche-racerne agterud. Den var i fin stand og
privatejet. Den skjuler en 6-cylindret 1,5 liters motor med 2 overliggende
knastaksler og er udstyret med de oprindelige 3 dobbelte Webere.
Det var en dejlig tur, og man viste os overalt stor
imødekommenhed. Vi er de første fra „vesten", som har deltaget i
dette løb.
Siden Sidst
(fortsat fra side 4)
holdsvis Motorjournalen og Motor. Det er Anders Clausager, i anledning af
at han har sluttet en sjælden uddannelse som bildesigner i England. Og
maskinfabrikant Anders Andersen i Espergærde, der har fremstillet et
eksemplar af en diesel-drejestempelmotor, konstrueret af Mogens Teisen fra
FDM. Begge artikler anbefales. - - - |
|
