Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 49  -  VINTER 1976     side  27

     
 

 Alvis Speed Twenty 1934
 Af Erik Eriksen
  

 
 

Min interesse for „gamle biler" startede i 1967, da jeg kom til København for at blive arkitekt og fik tilbudt brugsretten, i mine 5 akademiår, til en Ford A roadster, mod at færdigrestaurere vognen. Da der kun manglede kaleche, lak og ledninger, syntes jeg, det var et godt tilbud, selv om jeg på dette tid punkt dårligt vidste, hvad der fik baghjulene til at løbe rundt. Desværre kørte vognen galt med mig, da jeg var uvidende om en Ford A's køreegenskaber eller mangel på samme. Erstatningsspørgsmålet kunne klares, hvis jeg kunne finde en tilsvarende vogn, og således startede skæbnen en interesse, der gennem årene har givet mig både sjove og kedelige oplevelser, og lejlighedsvis lignet fanatisk entusiasme.
   Efterhånden som min åndelige viden blev uddybet ved læsning af bilbøger, accelererede min fysiske kontakt og ejerglæde fra Fiat 500 1939, Chevrolet cabriolet 1933, Kapitän 1939, Buick 1934,

til ovennævnte vogn. I de år jeg kørte Chevrolet og Buick, opstod ønsket om en vogn, der ikke havde disse vognes, i mine øjne, minusser, idet Chevroletten led af stress og Buick'en til gengæld var som en Skt. Bernhardshund. Disse vurderinger er naturligvis helt subjektive og ud fra et nutidigt brugsmæssigt niveau. Jeg kunne ikke tænke mig at have en vintage vogn, uden at kunne bruge den uden nervøsitet i nutidig trafik, og da jeg synes disse vogne bør bruges og især betragtes under bevægelse, var tiden bestemt til 30'erne.
   I min søgen efter en sådan vogn, ringede - og besøgte jeg mange, især ældre medlemmer i DVK, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den tålmodighed der udvistes - det hjalp mig meget. Jeg har senere tænkt på, om det kan være sådanne glubske unge medlemmer, der får visse ældre til at undlade at opgive vogne til klubbens vognliste. Hvis det er tilfældet bør man betænke formålsparagraffen.

Da jeg således opdagede Alvis'en på Rågeleje bilmuseum, var det betagelse ved første blik, og ved Børge Kås hjælp fandt jeg frem til vognens ejer. Vognen blev indført fra England i 1962 af nu afdøde Gunnar Bratvold, udgiveren af tidsskriftet Mobilia. Desværre var vognen ikke til salg, men utrættelige henvendelser bevirkede til sidst, at Ingelise Bratvold lovede, at jeg skulle få chancen som den første, hvis vognen skulle blive til salg. Efter at have holdt forgæves telefonvagt i et halvt år, følte jeg mig efterhånden som drengen, der så snart han har fået en ønsket rød brandbil straks skal have en flyvemaskine. Jeg rejste derfor til England et par gange for at finde en Alvis. Det lykkedes ikke, og i min fortvivlelse var jeg lige ved at købe en 3½ l Derby Bentley, heldigvis gjorde jeg det ikke, for kort tid efter fandt jeg en Delahaye 135 M, som det lykkedes mig at købe, men herom en anden gang. Nøjagtig samme dag, som jeg i England