Bilhistorisk Tidsskrift NR. 49 - VINTER 1976 side 32 |
BP's Silver Ghost |
I år har Egon Jensen og Poul Olesen kunnet fremvise resultatet af deres anstrengelser med at restaurere BP's Rolls-Royce Silver Ghost 1920. Firmaet købte vognen i 1969 af vort daværende medlem Leif Rasmussen i Dronningmølle. Den havde på det tidspunkt et dansk to-dørs cabrioletkarrosseri, formentlig bygget i 1938. Af hvem vides ikke. Det var BP's mening at have en nobel vogn til reklameformål ved 50 års jubilæet i 1970, men der blev ikke tid til at lave om på vognen. Det tager som de fleste DVK-medlemmer vil vide længere tid end som så at foretage en gennemgribende restaurering og ombygning. Men så blev altså karrossen pillet af, og Egon Jensen og Poul Olesen, der begge er automekanikeruddannede, gjorde undervognen i stand. Ved hjælp af tegninger fra Rolls-Royce blev sagerne igen anbragt på rette plads. Ved ombygningen i 1938 var køleren forandret og flyttet cirka 10 centimeter frem, ratstammens hældning var |
ændret, rattet udskiftet osv. På et tidspunkt i vognens
forhistorie var også alle motorrummets kobberrør blevet forkromet, og
det måtte alt sammen afforkromes. De originale skærmstivere var
forlænget, og kunne forholdsvis let føres tilbage til original
skikkelse. Køleren blev bygget op på det originale legeme, med kappen
omhyggeligt kopieret i nysølv efter DVK's Stiver Ghost, den manglende
håndsvingskonsol blev genskabt, i England fandt Poul Olesen et rigtigt
rat og klokkelygter. Og da kun enkelte detailler manglede præsenterede BP
i 1972 undervognen ved et arrangement for DVK's medlemmer. |
Efter vognens hjemkomst forestod et omfattende arbejde med
at forny ledningsnettet og benzinforsyningen. |