|
Armstrong
Siddeley
Grøn Madsen i Odder har købt en Armstrong Siddeley sports saloon årgang
1932.
Om erhvervelsen skriver Grøn Madsen:
Lige fra starten af min omgang med veteranbiler har det været
målet at blive ejer af to eksemplarer - en slags kompromis mellem min kone
og mig, og da jeg havde fået min Ford A 1931 cabriolet færdigrestaureret
opstod der naturligvis et tomrum i min fritid, der måtte udfyldes af den
næste og sidste veteranbil.
Efter et kortvarigt bekendtskab med en Citroën 1932 blev jeg
en søndag af Jyllands-Posten gjort opmærksom på Armstrong Siddeley'ens
eksistens, en annonce bød den til salg. På trods af min store interesse
for automobiler var det nævnte bilmærke forbigået min opmærksomhed,
måske netop derfor vakte annoncen min nysgerrighed, og jeg satte mig straks
i forbindelse med annoncøren, der viste sig at bo mellem Hjørring og
Hirtshals. Prisforlangendet var 25.000 kr., en sum penge, det
|
|
var svært at overbevise konen om ville være godt givet ud, om ikke jeg
nogle dage senere modtog overbevisende bevismateriale, nemlig et fotografi
af skønheden (altså bilen!!!). Så var sagen klar og de endelige
forhandlinger kunne indledes pr. telefon. De førte efter nogen tid til en
noget mere rimelig pris. Der har utvivlsomt været interesserede nok, men
afstanden til Nordjylland har nok lagt en dæmper på mange af dem. En dag
med tåge og regn satte jeg mig bag rattet i min bil - en Ford 20 M 1967
model (en kommende veteranbil!) - og kørte de cirka 150 kilometer til
Armstrong Siddeley'ens hjemsted, nu skulle vi mødes under to øjne og to
forlygter, Armstrong og jeg. Det blev et yderst behageligt møde, og jeg fik
et virkeligt positivt indtryk af bilen, ikke alene var den i fin fin stand,
men sandelig om ikke også den under hosten og sprutten og brag fra
udstødningsrøret kørte ud af garagen og lod sig beskue i dagslys. Det var
et smukt syn!! Som sagt var den i yderst velholdt stand, ja, den så faktisk
ud til at have tilbragt det meste af sit liv i en garage under kærlig
pleje. Ikke en skrue bar tegn på overlast eller forfald. Selv uret og
cigartænderen var intakt, to ting der for øvrigt må have været den
yderste luksus i 1932. Motoren - ih, hvor var den dog stor
|
|
- kunne let have været brugt i en moderne stålkutter.
En pudsig oplevelse var det at knappe lædersæderne op og
konstatere, at det var luftpuder å la luftmadrasser, der sørgede for
passagerernes bagdeles komfort. Hvem havde troet at den slags „nymodens
pjat" var almindeligt i 1932?
I det hele taget er det på dette punkt at Armstrong
Siddeley'en, som nu står i min garage, overrasker mig og giver mig så
mange glædelige overraskelser. Jeg kan ikke lade være med at smile, når
jeg midt i arbejdet med at skille min nye veteranbil ad opdager en ny lille
detalje, der vidner om den genialitet, som Armstrong Siddeley'ens skabere
må have været i besiddelse af, siden de kunne forme en bil, der i den grad
var forud for sin egen tid.
Det var ikke alene den dag, jeg blev ejer af Armstrong
Siddeley'en, der var en stor dag, men hver eneste dag, jeg står og arbejder
med den, og trænger længere og længere ind i dens indre. En bil som en
Armstrong Siddeley giver simpelt hen sin ejer en masse store dage!
P. S. Alle oplysninger om bilmærket Armstrong Siddeley har den største
interesse og vil blive mødt med den største taknemmelighed.
|
|
