|
På det senere er jeg holdt op med at skrive lederartikler i Bilhistorisk
Tidsskrift, og når jeg gør en undtagelse denne gang er det fordi det er
det 50. blad jeg redigerer — og så kan der måske være anledning til en
lille programerklæring. Man skal ikke lade sig forvirre af at bladet har
nummer 51 — det skuldes at vi for nogle år siden lod ét blad. have to
numre. Et såkaldt dobbeltnummer.
Kjeld Schouboe og jeg blev medlemmer af DVK i efteråret 1962,
og der gik ikke så lang tid før vi blev sure over ikke at se noget
medlemsblad. Den daværende redaktør (som ikke mere er medlem) havde
åbenbart mistet gejsten, og jeg tror der på det tidspunkt gik et år eller
halvandet uden at der kom noget blad.
|
|
Og nar det kom var teksten ganske vist
udmærket, men udstyret var magert — tekstsiderne var duplikerede, og nar
der var billeder var det kontoroffset i en ringe kvalitet. Kjeld og jeg
fandt ud af at vi kunne fa lavet bladet i rigtigt bogtryk for nogenlunde de
samme penge, og så ville vi altså sætte skub i udgivelsen.
Det fik vi lov til, og ganske gradvis kom der da lidt facon på
det, selv om det skal indrømmes at i det lange løb kunne vi ikke holde
frisen så langt nede. Til gengæld var bladet nok også med til at forøge
medlemstallet fra de daværende ca. 150, så der kom flere penge i kassen
til at lave blad for.
Det er mange år siden, priserne er steget voldsomt, men vi
tør stadig påstå at det næppe kan laves billigere hvis man vil fastholde
det udstyr — i hvert fald ikke
|
|
uden en stor besværliggørelse af den frivillige arbejdskrafts indsats.
Så må det være medlemmerne og deres repræsentanter, bestyrelsen, der
afgør om vi skal blive ved.
Det var den pris- og trykkemæssige side af sagen. Hvad angår
bladets indhold må jeg indrømme at det nu som før laves efter de
forhåndenværende søms princip. Heldigvis dukker der da som regel noget op
— men jeg må sige at jeg tit undrer mig over hvordan svenske
redaktørkolleger på Autohistorica og Motorhistoriskt Magasin kan blive ved
med at fylde så vægtige artikler i deres blade. Jeg synes det er svært.
Skal jeg selv tillade mig at fremhæve noget, må det være at
bladet efterhånden kommer så punktligt (bortset fra den lille forsinkelse
sidste gang). Så skal det også nævnes at det har lettet
|
|
