Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 51  -  SOMMER 1977     side    7

Af P. E. Hansen
 

Forfatterens lyst til at lytte til tidligere tiders automobilføreres fortællen om hine tiders biler, og hjælp af tilfældet, er årsagen til at denne artikel om vognmand Holger Mathiesens virke med lastbiler fra 1924 til 1973 kan skrives. At artiklen kan illustreres skyldes Holger Mathiesens foto interesse fra sin tidlige ungdom.
   Som 18-arig erhvervede Holger Mathiesen kørekort og begyndte som chauffør hos vognmand Chr. Sørensen i Høkkelbjerg lige nord for Christiansfeld. HM fik overladt en næsten ny lastbil, Ford TT 1923, med denne fragtede han alskens gods til og fra bøndergårdene, købmænd og andre handlende. Transportalternativet dengang var hestevogn og jernbane. Hestekøretøjets aktionsradius var begrænset, så ofte var f. ex. transporten af grise til slagterierne først en tur til landstationen med hestevogn og derefter omladning til jernbanevogn. For foderstoffernes transport var det

i omvendt orden. Efter første verdenskrig blev lastbilen en transportmulighed, man kunne regne med. Forst i byerne, senere i landdistrikterne. Mange lastbiler først i tyverne var tidligere krigskøretøjer med, efter datidens forhold stor lasteevne, men de var udslidte og dermed ikke særlig driftssikre. TT'eren var en let lastbil med en lastevne på 1000 kg, så besværet med af- og pålæsning har været til at overse. Og kørselskomfort hvad angik førerhus og manøvreevne var, stadig i forhold til de gamle biler fra krigstiden, meget bedre. Et TT-chassis svarer helt til personvognsmodellen, den samme motor, det samme gearsystem med to fremadgear, den samme chassisramme, blot sværere. De samme problemer med at komme op ad bakkerne, når første gearbandet var slidt. Historierne om at bakke op, for at bruge det mindre slidte bakgearbånd, lyder for nutidens chauffører som en vittighed, men

HM bekræfter, at det ofte var nødvendig.
   De veje HM befærdede med TT'eren var i en elendig forfatning. Kun fa veje var befæstet med brosten, store dele af de sønderjyske veje var grusveje med store huller. Skønt vejmændene ustandselig fyldte skærver i hullerne, blev de hurtig kørt op igen. Nar vejtromlen havde arbejdet med at bedre vejen, lagde man granstammer med en længde af en halv vejbredde fra grøften til vejmidten. Dette skete skiftevis i højre og venstre side, automobilførerne blev derved tvunget til at køre langsomt og vejens levetid forlængedes. Nar denne metode til begrænsning af hastigheden kunne tages i anvendelse, hænger det naturligvis sammen med datidens trafiktæthed. HM kunne magelig i 1925 en hverdag køre fra Kolding til Haderslev og kun møde to-tre modkørende biler på den 27 km lange tur.
   I 1927 magede det sig sådan, at vogn-