Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 51  -  SOMMER 1977     side   13

  
 

Reo Speed Wagon 1937 som ny - og som den og en 1939/40 Bedford tog sig ud under krigen da de var forsynet med gas generator og beskæftiget med at transportere træ til generatorbrænde.


erstatning for den tørstige US-benzinmotor. Aldrig siden har der været en sådan mærkerigdom blandt lastbiler her i landet.
   I 1946 kunne klingende mønt ikke alene skaffe en vognmand en ny lastbil, lidt held og gode forbindelser skulle også til. Behovet for nyt materiel var større end tilførslen ude fra, også selv om Triangel var med dengang. Triangel ophørte midt i halvtredserne. I 1946 fik HM en ny Fargo (et andet navn for Dodge), og året efter endnu én. REO'en og Bedford'en solgtes, og med de to veltjente køretøjer gled benzinen ud som brændstof hos HM. Fargo'en havde engelsk Perkins dieselmotor og den ene var en halv-trambus. HM måtte nu dele plads i førerhuset med en støjende dieselmotor, en hel anden fornemmelse end den „bløde" benzinmotor i REO Speed Wagon'en, som HM omtaler med særlig forkærlighed. Fargo'erne nåede ikke at blive særlig gamle hos HM, i 1951 blev de afløst af en ny Fargo og en Scania Vabis. Efterhånden var kørslen udelukkende kreaturtransport, specialiseringen i vognmands-

 

,erhvervet var begyndt. I 1956 købte HM en Volvo Viking. Volvo overgik allerede i trediverne til dieseldrift med en såkaldt halv-diesel system HESSELMANN. Motoren havde magnettænding og tændrør i alle seks cylindre, starten skete på benzin, og når motoren var varm skiftede man over til dieselolie. Benzinen sprøjtede chaufføren ind i indsugningsmanifolden ved hjælp af en håndpumpe, der blev aktiveret fra instrumentbrættet. I modsætning til nutidens dieselmotorer, der tænder som følge af den høje kompression, tændte man med

 

tændrørene, også efter man havde skiftet til dieseldrift. Årsagen til denne specielle tænding var at HESSELMANN motoren ikke havde større kompression end en benzinmotor. Indsprøjtningen af dieselolien skete som i en moderne dieselmotor. Jydsk Iltfabrik havde et stort antal af disse Volvo'er.
   Viking'en fik senere en storebror, Titan, som senere blev til type 495. Med sin brede runde „snude" og harmoniske førerhus er Viking den smukkeste lastbil fra efterkrigstiden, naturligvis forfatterens private