Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 52  -  EFTERÅR 1977     side    7

     
 

Svend Erik Hansens Humber Snipe 1931, som vi omtalte i sidste nummer.
Foto: Jytte Hebsgård. 

sommerferie til en kongres i Irland og faldt ind på "Dirty Nelly's Pub" og rendte ind i en anden pubgæst, der bad ham hilse Bilhistorisk Tidsskrift. Det var vor tidligere Jaguar-registrator Henning Thomsen, der nu sidder som direktør for en pumpefabrik derovre. I januar var Anders Ditlev Clausager i London og kørte for at være morsom ind hos Coy's of Kensington for at få skiftet olie på sin VW Golf. Hvem stod der og kiggede på Rolls-Roycer ? Også Henning Thomsen. - - - Et bemærkelsesværdigt ejerskifte har fundet sted i sommer. Eigil Sahl Rasmussen har købt - og man tør vel sige til en overordentlig rimelig pris - den sjældne Lancia Aprilia 1939 med Pininfarina cabrioletkarrosseri som tidligere tilhørte Lis Kjeldsen og hendes mand Carl Chr. Hansen. Bortset fra en uoriginal kofanger en særdeles velbevaret og dejlig vogn, interessant både teknisk og i udseende. - - - Stubbekøbing kommune har lavet et museum til malermester Erik Nielsens henved 100 motorcykler, som han derfor har trukket hjem fra Egeskov, der til gengæld har udstillet en samling mc som tilhører Villy Poulsen & Far. - - -

 

 Egeskov har desuden fået en samling på 10 karakteristiske knallerter fra perioden 1951 til 56, tilhørende og restaureret af værktøjsmager Ingolf Petersen. - - - Ja, hvad skal man mene om veteranbilauktionen i Vejle? Fra dagspressens oplysninger kan vi stykke sammen at Legoland gjorde

 

 stort indhug i udbuddet og blandt andet hjemførte en firedørs Chevrolet 1926 sedan, FIAT 509 A 1929 cabriolet, Plymouth 1932, Austin 10 og Singer Le Mans. Billedhuggeren Robert Jacobsen købte en 1929 BMW motorcykel. Derimod blev Henning Fasts cirka 1909 (mon ikke den