Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 52  -  EFTERÅR 1977     side    8

     
 

 i virkeligheden er ældre?) Brasier ikke solgt. Vi skal hilse fra Fast og sige at det er ikke ham der påstår at det er en grand prix racer. - - - Danmarks Tekniske Museums årbog fortæller at museet i 1976 har fået foræret en KH betonkanon på en Bedford 1956, og en speciel BP lufthavns tankbil fra 1947. Den er trehjulet med ét hjul fortil og motor og førersæde bagtil.

 

Andre gaver inden for motoriseret transport er en Ellehammer motor og en Commer dieselmotor. - - - John Arendtsen havde sin nyrestaurerede 1923 DKW motorcykel med til eftersommerens Egeskov løb, hvor der deltog omkring 100 motorcykler. Claus Ahlefeldt havde fået ordnet at de ikke indregistrerede motorcykler, dvs. fortrins- vis remtrækkerne, kørte på en rute i skoven.

 








Jørgen Andersen er manden der kan udrette det utrolige med sine hænder. Hans EMW 327/2 1953, der deltog i Bornholm Rundt i år, var totalt ødelagt da han fik den. Motoren var en Mercedes, lygterne var VW, forpartiet var smadret ved et havari, instrumentbrættet var skjult bag et utal af uoriginale instrumenter osv. osv. Genopbygningen foregik helt fra grunden og tog fire år. Nu siger Jørgen Andersen beskedent at den er 99 % original, og så skal det tilføjes at de dele det ikke lykkedes at støve op har han selv lavet — dørhåndtagene er bare et eksempel. Læderindtrækket har Jørgen Andersen selv syet, den perfekte celluloselakering er gjort med en Nilfisk. En enkelt interessant uoriginal detaille er bevaret. En grøn kaleche af læder! For nylig har vognen fået selskab af en her i landet uhyre sjælden BMW, en 1961 3.2 l/ters V8 luksusmodel med stort soltag. I så god stand at den ikke skal egentligt restaureres.