Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 52  -  EFTERÅR 1977     side  10

     
 

 

Svend Dråbys 1925 Chrysler »70«, nyrestaureret af Leif Nowicky.

Bornholm Rundt 1977 var kombineret med indvielsen af Rønnes ny Ndr. Kystvej og øens første lysregulerede kryds. Der del- tog 50 biler (hvoraf 7 svenske) og 20 motorcykler i weekenden 2.-3. juli. Lørdag formiddag kørte de med gæster - blandt dem trafikministeren og borgmesteren - i indvielseskortegen. Derefter gik løbets egentlig start, der blev afviklet dobbelt hurtigt fordi køretøjerne blev sendt af sted i to modsatte retninger. Orienteringsløbet over 108 km med gennemsnitshastighed 27 kmt plus en times frokostpause havde indlagt 10 lette poster, og om eftermiddagen var der opløb på St. Torv i Rønne. Om aftenen festmiddag med præmieoverrækkelse og dans. Søndag formiddag var køretøjerne udstillet på torvet, under stor publikumsinteresse. Derefter hyggetur med røgede sild i Åker, skyllet ned med sponsoren Faxes produkter. Så til Balka Strand, hvor enkelte dyppede tæerne, og afslutning i Åkirkeby. Resultaterne: 
Motorcykler: l. Poul Jørss, Nimbus 1936, 
2. Kai Sørensen, Panther 1934, 
3. Axel W. Hansen, Harley Davidsen 1931.