|
|
Forfatterens MB i Kunerts tid og ved
begyndelsen af restaureringen. |
|
Nordmanden Trygve Krosætters fine MB 1927. |
|
|
|
I 1925 kom en større familiebil som konkurrent
til Citroën, nemlig type GM på 1,6 liter. En 8 cyl., 1,7 liter på
række så også dagens lys, men da den ikke ydede mere end 35 bhp blev
den naturligvis opgivet.
Oprindelig havde alle Mathis vogne været udstyret med flade
kølere, men fra ca. 1923-25 indførtes kølere med V profil.
I 1926-27 var Mathis tilbage til 2 typer motorer, type MY på
1,180 cc, som var en videreudvikling af den oprindelige 4 cyl. SB fra
1919, samt en type MB som var identisk med MY, men med kortere
slaglængde; kølerne var endnu engang blevet flade og mærkværdigvis var
forhjulsbremserne på type MB forsvundet i 1927!! Det kan ikke undre, at
der opstod visse salgsvanskeligheder idet karrosseri kvaliteten ikke stod
mål med chassiset, og da karrosserierne var for tunge og klodsede kunne
en MY og MB ikke køre mere end ca. 77 kmt.
I 1928 påbegyndtes EMY serien med 4 cyl., 6 og 8 cyl.
motorer - biler der levede mere op til tidens krav.
I 30'erne kom depressionen og i 1934 forsøgte Mathis og Ford
at etablere et samarbejde og resultatet af dette blev mærket „Matford".
Imidlertid skiltes Ford og Mathis i 1940, idet sidstnævnte ikke ville |
|
fremstille Ford-biler til det franske mar- ked på sin
fabrik.
Efter tyskernes beslaglæggelse af fabrikken under anden
verdenskrig var ophørt, vendte Mathis tilbage og forsøgte sig på
markedet med en 3 hjuler - dog uden succes.
I 1954 overgik fabrikken i Strasbourg til Citroën, og dermed
var endnu et bilmærke forsvundet.
Mit første bekendtskab med en Mathis ligger 10 år tilbage,
da jeg fandt et 4 pers. åbent vrag på Mallorca, som jeg desværre ikke
kunne hjembringe (overvægt).
I 1975 fandt jeg her i Snekkersten en bil som jeg i første
omgang tog for en Citroën, men som viste sig at være resterne af en
Mathis, type MB fra 1926 - uden motor (som jeg stadig mangler) og uden de
originale skærme.
Ved hjælp af et gammelt amatørfotografi fra den tidligere
ejer, afdøde kunstmaler Ove Kunert i Tisvilde, kunne jeg dog se hvordan
den nogenlunde havde set ud.
Efter adskillige annoncer og forespørgsler rundt omkring,
meldte Trygve Krogsæter fra Oslo sig, med nogle pragtfulde billeder af
sin MB samt en mængde oplysninger af stor værdi.
Under min eftersøgning af en original |
|