Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 52  -  EFTERÅR 1977     side  22

     
 

 

Børge Marks stærkt ombyggede Mathis er maske i virkeligheden en GM. Derunder Erik Christiansens velbevarede, men endnu urestaurerede GM 4-dørs sedan (foto Ruth Egelind).

 

 

Kaj Backs Mathis '5CV er en type P fra 1921-22. 4-cylindret, 55 x 80 - knap 800 ccm. Den blev bragt til Danmark for mange år siden af Ole Falck Hansen, som havde købt den i Paris af en garagemand, M. Bourgoin. Han havde selv købt den i 1931 for skrotprisen, 100 f r. En italiener havde haft uheld med den, blandt andet sprængt motorblokken, som Bourgoin svejsede. Ole Falck Hansen mistede modet da Mathis' en knækkede en plejlstang, der raserede bundkar, stempler osv, og han solgte den til Kaj Bach i 1957. Hos ham blev den gennemrestaureret, og Bach skrev i DVK's „Beretning Nr. 4" (et årshæfte der kom 1959-60) at man skulle tro, Mathis fabrikkens ingeniører havde taget en teoribog fra 1920 og brugt som opskrift til fremstillingen af denne lille bil, thi den er konstrueret således at den kunne stilles op i et teorilokale og bruges til demonstration af, hvilke grundelementer en bil består af. Alle dens dele er nødvendige og meget få overflødige.
   Karrosseriet er en 2-personers cabriolet, bådformet med spids bagende. Køleren er den typiske flaskeformede. Hjulene datidens Michelin grydelågshjul. Føreren sidder i højre side, og passagersædet er forskudt 20 cm bagud for at give føreren albuerum og lette indstigningen gennem den

eneste dør, i venstre side. Vognen er 325 cm lang, 125 cm bred, 158 cm høj og vejer 675 kg.
   Motoren er støbt smukt i aluminium undtagen cylinderblokken, som er støbejern. Topstykke findes ikke, men fire store messingpropper sikrer adgangen til Sideventilerne. Tændrørene er skruet i midten af propperne. Karburatoren er en messingstøbt Solex, magneten Marelli. Dynamoen trykkes direkte af krumtappen og sidder derfor foran på motoren. På højre side selvstarteren, det er jo en moderne bil! En våd flerpladet kobling overfører kraften til gearkassens 4 gear frem og l bak. Der er stænksmøring, og motor og gearkasse deler 2 liter olie. fodbremsen aktiverer kun bremse på ét hjul! - venstre baghjuls- bremse. Men da der ikke er differentiale bremser begge baghjul. Til gengæld virker håndbremsen på det andet baghjul - og dermed også i begge sider. Kaj Bach har dog af sikkerheds- og indregistrerings mæssige årsager ændret det til regulere to- hjulsbremser.
   Styringen er også efter teoribogen med snekke, snekkehjul og kuglehovedforbindelse. Udvekslingen meget lille, en halv omgang på rattet drejer hjulene mellem yderstillingerne. Som det ikke var ualmindeligt dengang sidder speederen mellem