| |
synliggjort at det er en Christiansen-vogn, selv om der ikke
findes noget navn på den. Blandt de vigtigste indicier skal være at den
rummer en meget dansk forvirring af metrisk mål og Whitworth-gevind.
På grund af findestedet blev vognen kaldt Sukkerhusvognen. I
eftersommeren 1957 var restaureringsarbejdet så vidt fremskredet at den
daværende redaktør af Meddelelser til Medlemmerne telefonisk blev
indbudt til at overvære starten af en af Danmarks ældste motorer - en
lørdag. Lørdag eftermiddag holdt et antal velholdte automobiler af
forskellige årgange uden for et nyt hus på en lille vej. En halv snes
herrer forsvandt ind i huset, hvorfra der en time senere lød et højst
mærkeligt spektakel. Gennem et kældervindue til vejen var der stukket en
slange, som udsendte en tydelig og stinkende røg.
Ved de omtalte herrers ankomst havde husets ejer budt
velkommen med et styrkemiddel og gjort opmærksom på de farer, deltagerne
skulle møde. Alle erklærede dog at de ville være med, og en efter en
blev de lukket ned i kælderen, et hobbyrum på 4x6 meter, fyldt med
reoler med tidsskrifter, osv. Med sikker hånd fylder Bent Mackeprang
benzin i en dåse, der anbringes i en højere position end den bitte
motor. Første konservator (Tønnes Pedersen) |
|
ordner kølerproblemet, en slange fra
kælderhanen lod vandet passere om motoren gennem dens kølekappe
med rundløb til en spand. På tegnet „.klar" griber
Mackeprang en kæmpe bjørneskindshandske til højre hånd, og med
et par elegante cirkelbevægelser i det specielt ny-fremstillede
ekstra svære starthåndtag sættes motoren i gang. Først kommer
der et par små, |
|
Age Lourings Vivinus.
spæde hik, senere en regelmæssig tikken, og til sidst, takket
være første konservators „ventilbevægelser" med
tommelfingeren, arbejder motoren med en jævn rytme, alt imens
klubbens formand (O. T. Neel) iv- |
|
|
