| |
skrue koblingshjulet frem og tilbage på sin aksel og dermed
variere drivpunktet på svinghjulet i forhold til centerlinjen.
Vognen styres med et greb (nærmest som et håndsving), på
en næsten lodret ratstamme midt i vognbunden. Alle styretøjets dele er
ganske spinkle - en styrearm driver en drejearm midt på den rørformede
foraksel. Til drejearmens fri ender er fastgjort spindelforbindelses
stænger. Forfjedrene er også halvelliptiske og lige
som bagfjedrene kun med lasker i den ene ende. Sporvidden er 114 cm og
akselafstanden 150 cm. Baghjulsbremser, udvendigt kontraherende, aktiveret
med en pedal. En anden pedal påvirker en læderbeklædt klods der bremser
på svinghjulet. Øvrige betjeningsorganer er tændingsregulator og
håndgas på styrestammen.
Vis-å-vis karrosseriet er af træ, med passagersædet
forrest, over benzin- og vandbeholderne. Skærmene af zink, alt malet i
lys okker, året som naturtræ. Chassis og hjul har tilsyneladende været
mørkerøde.
I 1966 deltog vognen i Brighton-løbet og gennemførte, omend
½ time efter fristens udløb. Forsinkelsen skyldtes ikke dårlig
forberedelse, men den ulyksalige transmission, fortæller Bent Mackeprang.
Læderbelægningen på drivhjulet havde en tilbøjelighed til at blive
hård og glasagtig og |
|
skulle derfor raspes med korte mellemrum for at opnå
den fornødne trækkraft. Mackeprang mindes turen som en uendelig
straffeeksercits med raspning, motoreftersyn og den blandede
fornemmelse af at få oliedampe i ærmet, benzin i hånden og
vanddamp i bagdelen, mens han sad på det lave forsæde og passede
på at olierøret blev på sin plads i krumtaphuset og
benzintilførslen afpassedes efter bakkernes stigning, der fik
kølevandet til at koge i beholderen |
|
Sukkerhusvognen efter restaureringen.
under sædet. Styringen blev varetaget af Svend Hauberg.
DTM siger at det har fået Store Kon- gensgadevognen af
filmmagnaten Ole Olsen, og sikkert er det at han fik lavet en vogn
hos Dansk Automobil & Cydefabrik. Georg E. Mathiasen (der senere
lavede en cykelmotor og den bekendte G. E. M. va- |
|
|
