Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 53  -  VINTER 1977     side  22

     
 

 

& Martinis Opel har det gamle „Doktorwagen"-karrosseri med de nævnte moderniseringer, men på typepladen står 4.55 skattehestekræfter, 12 bremse hestekræfter!
   Den lille Opels smøresystem er et vidunder for sig, system muddermaskine. Indenbords på instrumentbrættet sidder en kasse, som en stor tedåse på højkant. I den kører en kæde med en lille skovl, der bringer olien op og hælder den af i forskellige små tragte, hvorfra den løber de rigtige steder hen. Det hele drives fra bagenden af knastakslen, og føreren kan under kørslen gennem en rude i oliekassens låg kontrollere at det fungerer (og det gør det), og regulere mængden.
   Hos Erik Hovgård befinder sig 5 køretøjer, der opfylder vor artikels definition. Der er to Opel. En skal være en 4/8 PS Doktorwagen, ca. 1909, den anden formentlig en cirka 1911-12 5/l2 PS. Den er købt af Ole Ballermann, som selv havde 

Til venstre Opels snedige smøring, system muddermaskine.
   Til højre Andersen & Martinis Opel. Jeg er langt fra overbevist om at det er samme vogn som på side 21. Læg mærke til det andet linieforløb i karrosserisiden, den anden placering af dørhåndtag og den anden højde på forbrættet.