| |
de stænger legeredes sammen til et svejse- metal, der
passede til emnets støbejernslegering. Ventilsæder i blok eller
topstykke var svage områder, som ofte led skade ved tørkørsel for
kølevand. For at opbygge gods til et nyt ventilsæde måtte bortmejsles
gammelt gods, undertiden så meget, at der var hul til vandkamrene. Efter
svejseopbygningen fulgte en spåntagende bearbejdning af sædet.
Blødt stål — det materiale der i daglig tale fejlagtigt benævnes jern
— er det letteste metal at håndtere ved gassvejsning fordi det gløder
med en rød farve for tilsidst at blive hvidglødende inden det smelter.
Netop ved den temperaturindikator glødefarven er undgår man at brænde
hul i materialet. Aluminium og legeringer af aluminium gløder ikke, og
man har derfor ingen temperaturindikator. Derfor er der så få, der
mestrer at svejse aluminium ved gassvejsning. Aluminiumslegeringer var
hyppigt anvendt til huse for krumtap, kobling og gearkasse på de biler,
der importeredes her til landet lige efter første verdenskrig. Ved brud
på plejlstænger eller tandhjul beskadiges disse huse ofte og måtte
repareres ved svejsning. Viggo Hansen fortæller, at han ved disse
aluminiums svejsereparationer måtte vide fra hvilket automobilmærke
huset hidrørte. Tysk al-gods var legeret med |
|
zink, engelsk og amerikansk gods var legeret med kobber, og udfra godsets
legeringsmetaller måtte tilsatsmaterialet vælges. Fælles for støbejerns-
og aluminiumssvejsning er at større emner ofte må forvarmes inden
svejsningen kan påbegyndes. Denne operation klaredes ved at opbygge en ovn
omkring emnet af ildfaste sten og opvarme med en svag koksild, derefter
svejse og lade emnet afkøle langsomt i den udbrændte koksild.
Adspurgt siger Viggo Hansen, at for at kende sin egen formåen udi
svejseteknikken, og dermed forsikre en kunde at det defekte emne kunne
svejses, måtte han prøve ikke én men mange gange på kasserede emner.
Ligeledes måtte han sætte sig ind i materialernes kemi og specielle
egenskaber, hvilket kun kunne ske fyldestgørende ved at læse tilgængelig
faglitteratur og -skrifter. I dag er der ikke her grundlag for at drive et
værksted, der væsentlig beskæftiger sig med svejsning af »det umulige«.
I moderne automobil reparation svejser man ikke bagaksler eller motorblokke i
et sådant omfang, at det kan bære en virksomhed. Kun
gammelbil-restauratorer og andre genbrugsfolk ville være potentielle kunder
— og det er ikke særligt lønsomt at sælge service til genbrugere.
P.E. Hansen
|
|
|
|
