| |
lygteglasset blev holdt på plads ved hjælp af en grankogle
og en tot twist. Efter flere timers ihærdigt arbejde var tidspunktet inde
til at starte vognen. En stor amerikansk vogn blev tilkaldt for at trække
den i gang. Amerikaneren måtte imidlertid selv skubbes i gang, og først
klokken 20.30 om aftenen spruttede og gnistrede Chevroletmotoren, og
hjemturen kunne begynde.
Den foregik på den måde at føreren måtte have en hjælper til at give
gas ved at rykke i ståltråden til gasspjæld og tænding. Arrangementet
virkede godt nok, hvorimod strømfordeleren medførte lange ophold af en
mand liggende på forskærmen under kørslen. Den lille personvogn fungere
som lysgiver, da Benz'en kun var sparsomt oplyst ved hjælp af et medbragt
batteri. Det blev til adskillige stop på landevejen den nat. Det højre
baghjul punkterede, og da man ikke havde reservehjul eller lappegrejer,
måtte hjulet bringes til nærmeste værksted. Det blev nødvendigt at
indlægge dækslapper, som måtte hentes fra en gård midt om natten - og
motoren drillede ustandseligt. Af praktiske grunde kørte man med
motorhjelmen afmonteret, og en regn af gnister stod ud af motoren. Til
tider gik vognen 50 kmt, og i lange perioder ikke over 25. Da man var
halvvejs livede den imidlertid kendeligt op, antagelig var alt |
|
gammelt sod nu brændt ud. Den forøgede hastighed medførte nu, at hjulet
med dækslapperne løb varmt og tabt luft ustandseligt. l0 km fra Ry opgav
man at pumpe, det var nu nødvendigt for at køre blot en halv kilometer, og
man enedes om at rive dækket af og køre den sidste strækning på den bare
fælg. Turen afsluttedes klokken 2.30 efter 6 timers kørsel med en
gennemsnitsfart af 22 kmt. To skarpe riller i asfalten uden for Ry røbede
Benz'ens natlige eventyr.
Ovenstående beretning, først bragt i oktober 1957 i en tryksag til DVK's
jyske medlemmer, og i april 1958 i Bilhistorisk Tidsskrift, medførte i
næste nummer af BhT følgende harmdirrende læserbrev:
»Hr. redaktør.
Det sidste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift indeholdt en artikel om en
natlig hjemførsel af et bilvrag. Det var en overordentlig afskyelig
historie om mishandling af en stakkels automobil og misbrug af det
offentliges tillid. Det hele udgør et skoleeksempel på hvorledes man ikke
bør gøre, idet man derved dels kan gøre ubodelig skade på det køretøj,
man jo i realiteten ønsker at redde, og dels kan bringe klubbens gode navn
og rygte i fare over for de myndigheder, hvis velvilje vi i det daglige er
stærkt afhængige af. En sådan historie
|
|
bør man holde for sig selv eller til nød mindes i den implicerede
inderkreds, men at bringe den til offentlighedens kundskab gennem vort
tidsskrift stempler ophavsmændene som overordentlig uegnede medlemmer af
vort selskab. Fy for søren«.
Nå, tiden viste at vognens ny ejer var et af vore aller mest
egnede medlemmer, det var nemlig Johan Frederiksen, kendt både som en
særdeles aktiv løbsdeltager i sin Wanderer, dels for sin imponerende fine
restaurering af Gideon brandbilen fra Horsens. Desværre nåede han aldrig
at blive færdig med Benz'en før sin død for nogle år siden. Frederiksen
skilte bilen ad og opbevarede den i kælderen indtil 1971 da Gideonen blev
sendt på udstilling i bilmuseet i Stenderup. Trods sin dengang fremskredne
sygdom gik Frederiksen i gang med at restaurere den, og da den efter hans
død blev købt af Peder Fuglsbjerg var undervognen og det meste af
karrossen restaureret. Motoren mangler stadig og Fuglsbjerg forhandler med
en svensker om at købe den rigtige type. Et ekstra bagtøj har Fuglsbjerg
fundet hos Leif Nowicky. 8/20 PS blev bygget fra 1912 til 1920 og har en
fire-cylindret sideventilet blokmotor med boring 72 mm, slaglængde 120 mm,
1.950 ccm, der yder 22 hk ved 1.800 omdrejnin- ger i minuttet. Den har en
flad messingkø-
|
|
