| |
den mest berømte af disse blev »999«, der
både vandt væddeløb og satte hastighedsrekorder (ca. 147 kmt).
Successerne på landevej og racerbane gav Ford blod på
tanden, og i 1903 besluttede han at danne Ford Motor Company. Det
var lettere sagt end gjort. Der krævedes mange penge, og dermed et
vist antal aktionærer. Den følgende beretning er gengivet fra Hans
Rudes bog »William |
|
S. Knudsen« (Ungdommens Forlag, 1945). Er den
ikke 100% autentisk, så giver den dog et korrekt billede af de
forhold, hvorunder selskabet blev stiftet:
»Om aftenen den 15. juni 1903 samledes 12 personer til
et møde og enedes om at stifte det aktieselskab, som skulle blive
verdenskendt som Ford Motor Company. Den følgende dag blev
formaliteterne officielt bragt i orden. En af de |
|
|
Ford N motor, nr. 177. Som den eneste Ford motor har den
svinghjulet forrest. Det tjener samtidigt som ventilator. Strømfordeleren
har siddet bagtil, næsten umulig at komme til. Indsugnings- og
udstødningsmanifold er spejlbilleder af Ford T'ens. Motoren er støbt i
to blokke 'a to cylindre, uden aftagelig top. Boring og slaglængde i
tommer: 33/4 x 3 3/8. Krumtaphuset er af aluminium uden aftageligt bundkar,
men med inspektionsdæksler i siden. Plejlstangslejet er derfor hængslet.
Kædehjulet, der ses forrest, er uoriginalt. Der skal helt inde på
svinghjulets forside sidde et tandhjul, som driver den i køleren
indbyggede vandpumpe.
12 var Henry Ford selv. Blandt de øvrige var en kulhandler, hvis indskud
bestod i en grund, på hvilken der skulle bygges et skur til at samle
vognene i. Skuret var beregnet til 10-12 arbejdere. Entreprenøren, som
skulle bygge skuret, var også med til mødet. Hans indskud skulle bestå
i byggearbejdet. To maskinfabrikanter, brødrene Dodge, som senere skulle
blive verdensberømte som selvstændige automobilproducenter, påtog sig
at levere nogle af delene til den nye Fordbil mod at få aktier i
fabrikken. De andre aktionærer var en bankdirektør, en ung sagfører og
nogle funktionærer hos kulhandleren og entreprenøren, som tegnede sig
for mindre beløb. En af dem, en mand ved navn James Couzens, |
|
