| |
Et meget interessant stykke dansk bilhistorie er dukket op i
denne sommer.
Ganske vist er bilen blevet præsenteret for Politikens
læsere den 26. januar 1978 i anledning af, at den efter 14 års stilstand
skulle sendes til omlakering. Få måneder efter dette døde bilens ejer
og konstruktør, og da vores medlem P. Høigård Rasmussen var en god
bekendt af ham, bad arvingen om gode råd med hensyn til dens fremtidige
skæbne.
Med formand Dråby i spidsen gik et hold medlemmer i gang med
at gøre bilen køreklar, efter at den var kommet nymalet, men delvis
adskilt hjem, og denne opgave blev ikke nemmere af, at bilen havde stået
ubenyttet i de mange år.
Samtidig med at disse anstrengelser stod på, havde arvingen
fundet stakkevis af papirer vedrørende bilen, og dem fik jeg fornøjelsen
af at låne hjem til sortering og videre forskning. Materialet viste sig
at være en spændende historie fra en periode i dansk bilisme, der var
typisk for sin tid. men nu forlængst er forsvundet.
Da Wahnøe første gang havde skiftet karrosseriet ud blev det til
denne elegante coupe. |
|
Historien fortæller om, hvorledes en Berliet fra 1923 til 1936
skifter ydre og delvis indre hele 3 gange, og nu i 1978 fremstår
som et køretøj med et væld af usædvanligt udstyr, som dets ejer
siden erhvervelsen i 1927 har monteret i ønsket om stadig at føre
bilens specifikationer up to date. og helst lidt videre.
Den særprægede bilentusiast hed Hermann Wahnøe og
var født i 1896. |
|
Han var Dr. Ingeniør med telegrafi og radio som
speciale og en kapacitet på sit felt. Han var også besjælet af
opfinderlyst og hans bil er et glimrende bevis herpå.
Bilen, en Berliet type Al, blev oprindelig importeret
som chassis af den kendte forlagsboghandler Chr. Erichsen, som lod
den indregistrere i juli 1923 med et 9 personers
Limousinekarrosseri. |
|
|
