Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 58  -  FORÅR 1979     side   22

Engang sidst i trediverne fik man overdraget en udsædvanlig opgave hos I. H. Jensen. En Lancia Dilambda - denne type var i produktion fra 1929-35 - ønskedes ombygget med en meget speciel karrosse. Ejeren var en københavnsk løjtnant Hagemann, og han ønskede sit nye køretøj forsynet med en blanding af hard top og kaleche, og vognen skulle samtidig være convertibel. Men hard top kunne den jo ikke være i traditional forstand, for en hard top lader sig ikke folde. Man byggede derfor toparrangementet således at det kunne nedsænkes i bagagerummet når vognen skulle være åben. Systemet var tilsyneladende inspireret af en samtidig Peugeot- model. Vognen var under bygning i et år og i byggetiden kom Hagemann jævnlig på inspektionsrejser til Højer ifølge med en arkitekt, der havde til opgave at være rådgiver vedrørende formgivningen.
   At bilen var usædvanlig vil man begribe når man hører at der var indrettet sandkasser fra hvilke man kunne udløse sandmængder til strøning foran baghjulene. Ligeledes blev der indbygget 11 kontrollamper for lukkede døre (4), for lukket bagklap, motorhjelm m.v. Alt hvad der på denne tid kunne fås af instrumenter plus radio blev indbygget. Ved at betragte billederne vil man konstatere at forruden var krum, det der senere blev kendt som panoramarude. Denne rude måtte specielt fremstilles i Belgien efter skabeloner fra Højer.