| |
galt, at jeg ikke turde køre den hjem selv, men måtte have den
transporteret. Dette havde jeg naturligvis ikke undladt at fortælle
sælgeren i lønligt håb om en gunstigere påvirkning af prisen.
På et enkelt punkt var vognen dog bedre
|
|
end antaget. Man havde fortalt mig, at synkromesh-ringene på de
lave gear var defekte, men det vidste jeg ikke kunne være
tilfældet, da en ZF gearkasse af typen AKS 15 kun er syn-
kroniseret mellem tredje og fjerde gear. (Nu
|
|
|
- men ankom alligevel til sit nye hjem på denne for en bil lidt uværdige
måde.
bagefter spekulerer jeg på. om jeg mon huskede også at gøre sælgeren
opmærksom på dette forhold).
Det første spørgsmål, der meldte sig, da jeg havde faet bilen
hjem. var hvordan man bedst griber tingene an. Det forekom en god idé
straks at fa et nogenlunde overblik over nyerhvervelsens tilstand, og da
der var de traditionelt suspekte steder forneden på karrosseriet, med
rustangreb. revner og fortykkelser, der tydede på uhåndværksmæssige
pladereparationer og mange lag af spartelmasse, gik jeg igang med at
afdække uhyrlighederne indefra. Dette burde ikke give de helt store
vanskeligheder, men alligevel løb jeg ind i et problem. Det højre sæde
kunne ikke komme ud. Nogen havde været så snedig at bukke den skinne,
det er forankret med i vognbunden, så det sad uhjælpeligt fast. Det var
altså nødvendigt at fjerne sæde og skinne på samme gang, men skruerne
var ikke tilgængelige med sædet på plads. Først efter at et stykke
værktøj var fremstillet, med hvilket det var muligt efter tur at dreje
skruerne en halv omgang, lykkedes det. Derefter var det en smal sag at
banke skinnen af sædet og rette den. Nemmere gik det i den anden side.
Her sad sædet så løst, at den stakkels gamle dame havde trillet rundt
som den bekendte ært på en skovl.
|
|
